Dagsarkiv: tirsdag, 9. januar 2018, 9:01

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:54 …

2018/01/09/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Jeg længes …


Hverdagen.

… bare noget så forbandet frygteligt meget efter sol og varme. Tidlige solopgange, lange solrige varme dage, der efterfølges af korte lune lyse nætter. Småfuglenes glade kvidder og skønne sang. Flagrende korte søde sommerkjoler og bare fødder i de lette sandaler.

Meget kort skrevet … hvorfor er der stadigvæk noget så forbandet lang tid til, det atter bliver forår samt især sommer her på vores breddegrader ?

En kold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 1,6 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus 1,5 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden har i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med otte meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er delvis stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os endnu en blæsende kold vinterdag med lidt solskin.