Dagsarkiv: onsdag, 3. januar 2018, 15:15

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 34. og januar måned samt dermed også indeværende års tredje af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:11 …

2018/01/03/0601.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

Årets tredje ups !


Hverdagen.

Første stop på dagens indkøbstur i Herlev bymidte blev Kirppu på Herlev Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe en plysset ugle, der kostede en rund tier, til min Skats ældste kusine samt to nøgler lysegult ( farvenummer 11-0710 ) og et nøgle gult ( farvenummer 12-0643 ) Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 160 meter per 50 gram …

2018/01/03/0401.jpg

… der kostede 8,00 kroner per nøgle, hvilket vil sige, at jeg har sparet 3,96 kroner per nøgler i forhold til, hvis jeg havde købt dem hos Søstrene Grenes.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad de skal omdannes til, men jeg har en ide om at hækle nogle små gaveposer, så det er meget muligt, at de ender med at blive til det.

Årets anden ups !


Hverdagen.

Tredje stop på dages tur igennem Ballerup Centret blev Stof 2000, hvor jeg lod mig friste til at købe en meter koksgråt stof ( 100% tynd bomuld ) med diverse små jule- og vintermotiver …

2018/01/03/0301.jpg

… der er 140,00 centimeter bredt samt var sat ned fra 99,95 kroner per meter til 79,96 kroner per meter, og det er min mening, at det skal omdannes til en kjole med to tilhørende hårelastikker samt et tørklæde til mig selv.

Årets allerførste ups !


Hverdagen.

Som jeg nævnte i det forrige blogindlæg, så da jeg under dages tur igennem Ballerup Centret gik ind i Flying Tiger Copenhagen var det for at købe tre nøgler råhvidt Garn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 168 meter per 50 gram …

2018/01/03/0201.jpg

… der kostede en rund tier per styk, og de skal bruges til syv tynde hæklede karklude.
 
 
Bonusinformation …
De tre nøgler garn blev ikke købt, fordi jeg mangler garn og de blev heller ikke købt, fordi vi mangler hæklede karklud, hvilket de som allerede nævnt skal bruges til, men fordi jeg lige for tiden igen er inde i en rigtigt dum periode, hvor jeg både fysik og psykisk er så overtræt, at skal jeg sidde med noget kreativt i mine hænder, så skal det være noget, der ikke kræver ret meget hjernekapacitet og når jeg har det sådant, så plejer jeg at hækle bagstykker til grydelapper, karklude eller tæpper og denne gang bliver det så til flere karklude.

Mine tynde rådhvide hæklede karklude er for øvrigt ret så populære, for det er langt fra alle, der er gode til at vride de normale store tykke hæklede eller strikket karklude og lige akkurat fordi de er små samt tynde, så tørrer de også hurtigt efter vask, hvilket er en fodel, når man som mig nægter at belaste miljøet samt økonomien ved at bruge en tørretumbler.

Dagens sold


Hverdagen.

Først stop på dages tur igennem Ballerup Centret blev Flying Tiger Copenhagen, hvor jeg skulle købe garn, hvilket der kommer mere om i det næste blogindlæg, men det endte med, at jeg også kom til at købe årets allerførste stykke nyt juletræspynt, da jeg købte en blank metal nøglering med en lille turkisblå plastik dinosaurus …

2018/01/03/0101.jpg

… der kostede 15,00 kroner og lige så snart, jeg havde fotograferet den, blev den befriet for sin nøglering, hvorefter nøgleringen blev puttet ned i en af mine kasser med endnu ikke påpladslagte hobbymaterialer og dinosaurussen blev puttet ned i kassen med endnu ikke påpladslagt nyt juletræspynt, hvori alt det af slagsen fra både 2015, 2016 og 2017 også ligger.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 34. og januar måned samt dermed også indeværende års tredje af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder nægtede at lukke for himlens meget store sluser.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus 3,2 grader og vinden blæser med tolv meter i sekundet her i mit område af Roskilde, er vaskemaskinen i gang med dagens første samt eneste vask, knogler min Skat på sit arbejde og jeg er ved at genoplive min blog, hvilket vil sige, at jeg er ved at finde ud af, hvor mange indlæg jeg gerne vil skrive om de sidste tre måneders tid.

Lidt om januar måned


Hverdagen.

Den allerførste af et kalenderårs tolv måneder er januar, der også er den allerførste af et kalenderårs måneder, der har 31 dagen, og den er opkaldt efter den romerske gud Janus, der ifølge legenden har to hoveder. Det ene hoved ser fremad mod det nye år og det andet hoved ser tilbage på det gamle år.

Janus har sin faste plads i helligdommen Forum Romanum, hvorfra han i krigstid kan holde øje med både Vest- og Østporten eller Nord- og Sydporten på samme tid.

Allerede i år 153 før vores tidsregning gjorde romerne januar til årets allerførste måned og dermed blev marts måned, der er opkaldt efter krigsguden med samme navn, der indtil da havde været årets allerførste måned, gjort til årets tredje af slagsen.

I Danmark har januar måned været et kalenderårs allerførste måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede og nogle steder det 18. århundrede, så derfor kan ældre årstalsangivelse afvige med op til et år.

I det gamle danske bondesamfund hed januar måned også glugmåned og ordet glug, måneden var opkaldt efter, betyder kikhul og det kikhul, der hentydes til, er selvfølgelig det nye års start.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er januar måned også højalderens tid, da det påstås, at personer, der er født i løbet af januar måned, lever længere end gennemsnittet, men hvorvidt det har noget på sig, ved jeg ikke noget om.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er januar måned også en virkelig god måned at forelske sig i og det kan måske skyldes, at januar måned i den græske kalender også kaldes for ægteskabs måneden.

Selvfølgelig findes der også flere varsler for januar måned for eksempel er mildt vejr i januar ikke noget godt varsel for den kommende vækstsæson, lige som en mild januar varsel frost i både marts og april måned, da det påstås, at hvis januar og februar måned er milde, så bliver marts og april måned strenge.

I det gamle danske bondesamfund påstod man også, at meget regn i januar måned gør marken bar samt at en tør januar giver en våd juli.

Så selv om det ikke er særligt behageligt med streng kulde samt masser af frost og sne i januar måned, så skal vi nu alligevel glæde os over det, hvis det altså kommer, for kraftig snefald i januar varsler en rigtigt god høst og det betyder samtidigt, at vi får et lunt samt mildt forår. Vi kan jo så altid glæde os over, at der ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund altid vil komme mindst en dag med tøvejr imellem jul og kyndelmisse, der jo falder den 2. februar.

Endeligt er der også et varsel fra den kristne kirkes side af, der hedder: “Lad blot vor Herre råde i år, for det gjorde Han så godt i fjor”.