Arkiver

Fra kaos til orden – Entreen


Hverdagen.

Ganske lige som samtlige af vores treværelses lejligheds øvrige rum er vores entre også simpelthen bare alt for lille i forhold til alle de mange forskellige former for funktioner samt ting, den skal rumme, og derfor er der vel som sådant ikke noget underligt i, at den nogen gange virker lidt for ( læs: alt for meget ) rodet, men egentligt er det jo faktisk helt utroligt så lidt, der skal til for at vores entre skiftede udseende fra helt vild rodet kaos …

2012/04/28/101.jpg

… til næsten fuldstændigt ryddeligt orden …

2012/04/28/102.jpg

… samtidigt med vi ikke længere skal grave os frem til de enkelte ting.

Vores entre har meget længe været et af vores alt for mange hængepartier altså endnu en af de alt for mange opgaver, vi meget længe har haft lysten, men desværre ikke hverken energien, overskudet eller tiden til at ændre på, ene og alene fordi den er for lille og vi har for mange funktioner samt ting, vi meget gerne vil have, den skal kunne rumme.

I formiddags fik jeg så et lille anfald af "nu skal der altså ske noget med vores entre" og derfor gik jeg i gang med opgaven. Det kom til at tage små tre timer, fra jeg gik i gang med opgaven samt til min Skat og jeg var helt færdigt med den, men opgaven blev også noget mere omfattende end først beregnet.

Jeg startede med at tømme vores entre, for det var kun min Skats cykel, de to hvide kommoder samt den næsten to meter høje cowboykaktus, der fik lov til at blive i den. Derefter forsatte jeg med at tørre støv af samt støvsuge og de to hvide kommoder blev vasket af samtidigt med jeg lige skubbede dem ud fra væggen, så jeg kunne komme til at støvsuge bag samt under dem. Se det pyntede jo gevaldigt.

Jeg fik også vasket vores to sorte plastik skobakke af, før jeg fik sat de løbesko, sandaler, sko samt støveler min Skat og jeg lige for tiden bruger mest, på plads på dem. Hvorefter de to grønne planter kom på plads igen.

Min Skat fik sorteret og reduceret i mængden af hans løbesko samt øvrige sko, og jeg fik sorteret samt reduceret i mængden af mine løbesko, sandaler, sko samt støvler og lige med et blev det hele lidt mindre rodet samt meget mere overskueligt.

Vi fik også begge to se alt det af vores overtøj, der hang på garderobestangen, igennem, før det, der stadigvæk skal bruges, blev hængt på plads igen og resten af det blev puttet ned i en pose til genbrug.

Jeg fik for øvrigt også taget mig sammen til at oprettet et regneark til hver af de to store grå plastik kasser, der står på gulvet under vores garderobestang. Den ene af dem indeholder nogle af mine støvler samt støvletter, der ikke bliver brugt til hverdag, men kun når jeg skal være lidt finere i min påklædning, og den anden af dem indeholder langt de fleste af mine tasker, og jeg fik for øvrigt også lige reduceret lidt i deres antal.

Alt blev for øvrigt støvsuget, før det kom på plads igen og det var helt sikkert den del af opgaven, der kom til at tage allermest tid, men til gengæld er det jo dejligt, at intet af alt det, der lige nu befinder sig i vores entre, er støvet.

Mængdemæssigt er der måske nok ikke den helt store forskel på før …

2012/04/28/103.jpg

… og nu …

2012/04/28/104.jpg

… men visuelt gav formiddagens arbejdsindsats en hel del. Så nu kan vi igen begge to godt leve med vores entre, men når vi en gang får overskud af både energi, penge og især fritid, så skal vores entre havde den helt store omgang. For så vil vi gå i gang med at rive de mørke træpaneler ned fra loftet og de vil blive erstattet med gipsplader. Vi vil rive savsmuldstapeten ned af væggene og derefter vil vi sætte glasvæv op på både loftet samt alle væggene, før det hele så vil blive malet hvidt. Vi vil rive det skab, vores lejligheds tidligere ejer selv har bygget, ned og vi vil erstatte det med en kombination af skab og skohylder, min Skat allerede har bearbejdet samtlige arbejdstegninger til. Vi vil sætte to dybe og rummelige hylder op over vores garderobestang. Vi vil male alle dørkarme samt fodpaneler lysegrå samt samtlige døre hvide, og dørene vil blive forsynet med helt nye dørgreb i mat forkromet stål, så de kommer til at passe sammen med alle dør- og skuffegrebene i vores køkken.

Så jo, planer er der hvis nok mere end nok af og det bliver også helt sikkert helt vildt dejligt, når vi en gang får dem alle sammen ført helt ud i livet, men indtil da kan vi altså godt nøjes med de få små ændringer af vores entre, vi har nået at udføre i dag.

Lige nu står der så to klare plastikposer med kasseret løbesko, sandaler, sko samt støvler …

2012/04/28/105.jpg

… på vores køkkengulv, men lige så snart jeg har spist min frokost, vil jeg bære dem ned i vores garage, hvor de så kan stå, imens de venter på, vi får tid til at køre til Kara, hvilket vi først gør, når vi har til en hel bilfuld.