Arkiver

Årets Nissehueløb


Hverdagen.

Da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestivet i stuen og jeg havde lukket for varme i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelser i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg fristes næsten til at skrive, at jeg som sædvanligt startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, hvorefter jeg gik langs med blokken til stamvejen, hvor jeg sørgede for at putte pap i den dertil opstillede container, før jeg forsatte ind til Roskildes centrum, hvor første stop på turen var Kvickly, der har tilbud på smør i dag.

Da jeg havde købt fem pakker smør a 250 gram, der kostede 12,00 kroner per pakke, hvilket vil sige, at vi har smør nok til de næste fire måneders tid, gik jeg hen til Folkeparken …

2011/12/11/301.jpg

… hvor man var i fuld gang med årets Nissehueløb, men da jeg ikke kunne komme til at fotografere min Skat, der fotograferer årets deltager i Nissehueløbet, så gik jeg hjemad.
 
 
Opdatering onsdag den 14.12.2011 …
Så kan nogle af de mange billeder, min Skat tog under årets udgave af Nissehueløbet i Folkeparken, ses på Løb For Livet hjemmeside.