Dagsarkiv: torsdag, 22. december 2011, 22:30

Nu med lys på


Hverdagen.

Nu har min Skat nået at putte de fire lyskæder, topstjerne samt den tilhørende magnetiske and på årets juletræ

2011/12/22/501.jpg

… og så må det desværre vente med at blive pyntet til i morgen, for lige nu har vi begge to kun lyst til at foretage os en ting og det er at gå i seng, så vi kan komme til at sove mindst fem kvarter i timer lige indtil vi skal op i morgen tidligt, hvor vi igen tager hul på en hel ny arbejdsdag, der forhåbentlig bliver indeværende års allersidste af slagsen.

Velkommen indenfor


Hverdagen.

Da min Skat og jeg havde nydt aftens menu og vi i fællesskab havde aflivet den medfølgende opvask, blev vi enige om, at selv om klokken var næsten 21:00, så ville vi alligevel tage årets juletræ, der fik fod på i går, indenfor.

Så derfor fandt jeg vores juletrætæppe, der et stykke kvadratisk flaskegrønt psykisk ustabilt ( læs: nervøs ) velour, som måler 150 centimeter på begge leder, frem, hvorefter det blev langt på "plads" på gulvet ved siden af vores spisebord, før min Skat bar årets juletræ fra altanen og ind i stuen …

2011/12/22/401.jpg

… hvorefter han gik i gang med at sætte lyskæderne på det …

2011/12/22/402.jpg

… vi håber, at vi også lige kan nå at sætte topstjernen med tilhørende magnetisk plys and samt måske også bare en lille bitte smule af årets nye juletræspynt på juletræet, før vi går i seng i aften.

Dagens allerstørste opgave


Hverdagen.

Da jeg allerede i slutningen af september måned var helt færdigt med hensyn til indpakningen af samtlige af årets advent- og kalendergaver til både Anne, Heidi, min Skat, Poul samt Wivi og jeg lige ledelse er helt færdig med indpakningen af samtlige af de julegaver, min Skat og jeg skal give væk i år, så er jeg nu nået så langt, at jeg kan begynde på at danne mig et overblik over, hvor mange af næste års advents-, jule- samt kalendergaver, jeg allerede har nået at købe.

I tirsdags nåede jeg at pakke samtlige af de ting, der skal bruges som advent- og kalendergaver til både Heidi, min Skats tante og hendes for længst voksne, men dog stadigvæk hjemmeboende datter samt Wivi ned i en meget stor plastikpose, der lige nu står på gulvet inde i stuen, hvor den venter på at blive kørt til Shurgard, og i morges gik jeg så i gang med at pakke samtlige af de ting, jeg allerede har købt til diverse former for gaver til min Skat samt Poul, ned i henholdsvis to grå 31 liters SmartBokse …

2011/12/22/101.jpg

… en stor hvid plastikpose fra Kaiser Sport …

2011/12/22/102.jpg

… samt en sort 31 liters SmartBoks …

2011/12/22/103.jpg

… de tre SmartBokse er blevet sat "på plads" i arbejdsværelse og den stor plastikpose fra Kaiser Sport skal med ud til Shurgard, næste gang min Skat og jeg kører derud.

Måske ser det ikke ud af så meget, men det har rent faktisk taget mig næsten fire og en halv times tid at få pakket de tre 31 liters SmartBokse samt den store plastikpose fra Kaiser Sport, hvilket jo så også skyldes, at jeg har oprettet to regneark ( et der hedder Gaver til min Skat og et det hedder Gaver til Poul ), hvori jeg har noteret, hvad jeg har købt, hvad jeg har givet for det samt hvor det lige nu befinder sig, sådant at jeg hurtigt og nemt kan finde lige præcist den eller de ting jeg skal bruge, når jeg næste gang vil give en af dem en lille gave eller jeg skal i gang med indpakningen af næste års advent-, jule- samt kalendergaver til dem begge to.

Vintersolhverv


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vintersolhverv, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag er det Vintersolhverv og dermed at det årets allerkorteste dag, for de kommer simpelthen ikke i en mindre størrelse, hvis man altså tæller dem i timer, minutter og sekunder eller skrevet på en anden måde så er det i dag, det er er Vintersolhverv.

Hvilket betyder, at det er i dag, at Solen passerer sit laveste punkt langs sin bane på himlen og står over den Sydlige Vendekreds, hvilket helt præcist skete klokken 06.30 efter dansk tid. Det betyder også, at vi i dag har årets allerkorteste dag, der efterfølger årets allerlængste nat.

Så skulle man jo tro, at det var ensbetydende med, at det samtidig var dagen med den allertidligste solnedgang og den allerseneste solopgang, men sådant er det altså bare ikke. I Danmark havde vi i år den allertidligste solnedgang den 15. december, hvor Solen gik ned klokken 15:36:38, og årets allerseneste solopgang skal vi helt frem til 29. december for at finde, hvor Solen står op klokken 08:39:30.

Kort fortalt så er dagen i dag, hvor Solen står op her i Roskilde klokken 8:41 og går ned igen klokken 15:38, med sine i alt 7 timer og 3 minutter året allerkorteste dag, i hvert fald hvis man tæller ud fra, hvor længe vi kan nyde Solens livsgivende varme skråler, hvis den vel og bemærket får lov til at bryde igennem skydækket i dag.

Det vil også sige, at fra i morgen af går det igen mod den lysere og varmere tid, da dagene fra og med i morgen vil tiltage med cirka tre minutter og 20 sekunder per dag, indtil vi når den 21. juni 2012, der er Sommersolhverv og derfor begynder det allerede dagen efter igen at gå i den forkerte retning mod den mørkere og koldere tid.

Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 22


Hverdagen.

Dagens pakkekalendergave fra Jyderup …

2011/12/22/001.jpg

… indeholdte både dette søde flade plastik hjerte …

2011/12/22/002.jpg

… der er dekoreret med gyldne plastik perler samt disse to flade filt klokker …

2011/12/22/003.jpg

… til juletræet.

🙂

Heidi tusind tak for dagens dejlig gaver.