I løbet af eftermiddagen samt aften har jeg nået at få klaret de sidste små finesser på denne gule strikket stumpet bluse med blonde borter …
… den er designet af Jette Welander og opskrifter har været bragt i Femina nummer 21 i 1989. Så det er ved at være en lidt halv gammel opskrift, hvilket ikke gør modellen mindre sød.
Det er sjette gang, jeg prøver at strikke den. De tre første ( en hvid, en lysegul og en mintgrøn ) blev strikket i 1989 og da de desværre var mere eller mindre slidt op, blev de smidt ud, sidste gang jeg fortog en kraftig oprydning i min garderobe. De to andre ( en hvid og en sort ) nåede jeg at strikke sidste år.
Bort set fra jeg selv har været nødt til at beregne, hvor mange masker, rækker og så videre der skal bruges til min størrelse ( xtra small ), så har jeg fulgt opskriften næsten slagvis, for jeg er også kommet til at give den det sidste lille "finish touch" ved at give den en række fastmasker rundt i halsen samt forneden på både kroppen samt ærmerne.
Jeg har brugt seks nøgler gult ( farve nummer 0113 ) "Mariposa" ( 100% ren gaseret og merceriseret bomuld ) med en løbelænge på 125 meter per 50 gram, som jeg købt i Aldi i midten af juni måned sidste år. Faktisk er det sjovt at kunne gå tilbage på min blog og på den måde finde ud af, hvor længe mit garn har nået at ligge på lager, før jeg når at få det brugt.