Dagsarkiv: tirsdag, 13. januar 2009, 19:30

Hvide hæklet pynte hagesmækker


Hverdagen, Håndarbejde.

En af mine veninder er gravid, det samme er to kvinder i det, vi kalder for vores sociale netværk ( læs: yderkredsen af vores omgangskreds ). Så med udsigten til at vi skal af med i hvert fald mindst en og nok snarer tre små barselgaver i løbet af sommeren, har jeg i løbet af den sidste uges tid nået at hækle fire små hvide pynte hagesmækker i forklæde facon, hvoraf den ene kan ses her …

2009/01/13/001.jpg

… dem, som jeg ikke kommer af med i løbet af sommeren i form af små barselgaver, vil blive lagt på lager. For det er altid skønt at havde nogle forskellige små ting liggende, så jeg kan tage af dem, hvis jeg sådant lige pludseligt samt mere eller mindre helt uventet skal af med en lille gave.

Dette er også en af årsagerne til, at jeg lige for tiden har sådant cirka rundt regnet tyve par grydelapper i forskellige farver og med forskellige motiver liggende på lager. En anden af årsagerne er jo, at jeg allerede er godt i gang med fremstillingen af indeværende års julegaver.

😉

Tilbage til de hvide hæklede pyntehagesmækker i forklæde facon … der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt et nøgle hvidt ( farve nummer 502014 ) "id. 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg har købt i den lokale Kvickly inde i Algade til hver pynte hagesmæk i forklæde facon.

Det gode ved dem er jo, at hvidt kan bruges af alle uanset køn og at de samtidigt ikke er noget, som man kan købe i den nærmeste butik, som sælger børnetøj. For der er nok kun lige præcist det antal af dem "i omløb", som jeg har fremstillet.