I løbet af natten har vejrguderne haft travlt med at drysse et meget fint tyndt lag sne …

… ud over vores lille område. Til al held blev det ikke til ret meget sne i denne omgang. For selv om det er både flot og kønt, er det også både koldt og upraktisk med sne.

Der er vel som sådant ikke noget nyt og spændende ved, at Solen stå op. Det gør den jo ligesom hver morgen, men der er selvfølgelig morgener, hvor den gør det flottere end andre. Igen i dag er en af de dage, hvor man har kunnet opleve en mere end flot samt farverig solopgang i hvert fald her i Roskilde, og traditionen tro, så hang jeg naturligvis ud af det åbne badeværelset vindue, så jeg kunne få nogle bare nogenlunde rimelige billeder af det.

Dagens solopgang over Holdbækmotorvejen klokken cirka 8:00 …

… klokken cirka 8:05 …

… klokken cirka 8:15 …

… klokken cirka 8:25 …

… klokken cirka 8:40 …

… klokken cirka 8:50 …

… klokken cirka 8:55 …

… klokken cirka 9:00 …

… klokken cirka 9:15 …

… og klokken cirka 9:30 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores åbne badeværelsevindue. Hvilket var en lidt kold oplevelse, da det er klart frostvejr igen i dag og lige nu er udendørs temperaturen minus 0,5 grader her i Roskilde.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagen efter Hellig Tre Konger er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for, at straffe røvere og tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen samt jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sig til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn og hertug samt jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

Hvis man ikke har nået at sige: "Det endelige farvel" til julen på Hellig Tre Konger, så er Sankt Knud Lavards dag den allersidste rettidig frisk, for … Sankt Knud pisker julen ud !

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar samt den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.

Så er vi allerede nået til onsdag morgen og dermed er vi nået til den tredje arbejdsdag i dette års første hele arbejdsuge. Så nu begynder vi så småt at kunne få øje på den kommende weekend, som vi glæder os til.

Tiden går godt nok meget hurtigt og indimellem har jeg mere end svært ved at følge med den. Der er så mange ting, som jeg gerne vil nå, og tiden rækker simpelhen bare ikke til det alt sammen.