Imens min Skat sad foran sin computer, hvor han var travlt optaget af at ordne nogle ting i forbindelse med årets julegave til hans lillesøster i USA, fik jeg taget mig sammen til at grave min symaskine …
… frem, men inden jeg var nået så langt, havde jeg nået at klippe to gardinsidestykker af det stof med julemus, jeg købte, sidste gang min Skat og jeg var en tur i Stof & Stil.
Når først jeg får taget mig sammen, så tager det jo i bund og grund ikke ret lang tid lige at klippe, siksakke samt sy sådanne to gardinsidestykker …
… til vores køkkenvindue.
Jeg har brugt 1,50 meter hvidt ( 100% bomuld ) stof med små søde julemus, der er 150 centimeter bredt, det kostede 49,95 kroner per meter, samt en lille bitte smule af en rulle hvid sytråd, som kostede 12,00 kroner. Så alt i alt må det vel siges at være nogle rimelig billige julegardiner til vores køkken, jeg har nået at fremstille i dag ?
Så nu skal de nye julekøkkengardiner bare lige vaskes samt stryges, før de kan blive hængt op og måske når jeg det allerede i morgen, det håber jeg i hvert fald på, at jeg gør.