Egentligt gik vi kun ned i vores kælderrum for at se, om vi kunne få rokeret så meget rundt på dets indhold, så der kan blive plads til de urtepotter af plastik samt især de urtepotteskjulere af porcelæn, som vi ikke længer har i brug ude på altanen. Fordi vi tror, at de vil stå mere sikkert i vores kælderrum fremfor ude på vores altan, da den langt fra er frostfri, hvis vi får en kold vinter i år. Vi ville også prøve på at skaffe så meget ledigt plads i vores kælderrum, at de sidste plastik urtepotter samt porcelæn urtepotteskjulere kan komme derned, når vi har sagt endeligt farvel til de sidste af altanens planter.
Nu går det jo bare ikke altid sådant, som man håber på eller man har planlagt og det gjorde det så heller ikke for os i dag. For der kom til at gå "oprydning" i det. Hvilket resulterede i, at vi stort set tømte hele kælderrummet, da vi bort set fra min Skats gamle "Club 8" møbler satte alt kælderrummets indhold ud i kældergangen. Så begyndte den langsommelige affære med at se det hele igennem og sortere i det … hvad skal gemmes, hvad skal gemmes indtil vi får det fornødne overskud samt den fornødne tid til at sortere i det og endeligt hvad kan smides ud med det sammen.
Faktisk gik der kun lige knap og nap 2:30 timer, fra vi gik ned i vores kælderrum og til vi kunne gå op i vores lejlighed for at hente de plastik urtepotter samt porcelæns urtepotteskjulere, som jeg nåede at vaske af i løbet af i forgårs, så de kan komme til at "overvintre" i vores kælderrum, men så havde vi også været stort set hele kælderrummets indhold igennem samt været rundt om containerne med det, som ikke behøver at komme ud på Kara.
Lige nu føler vi begge to, at vi har fået næsten et helt kælderrum forærende. For der er virkelig blevet masser af plads i vores kælderrum samtidigt med at det er blevet nemt at overskud, hvor de enkelte ting befinder sig …
… så skal vi bare lige havde de tre tommer flyttekasser, som lige nu ligger hen over de to cykler, men ud på Shurgard, næste gang vi kører derud samt den store sorte plastik affaldssæk inklusiv indhold samt den brune plastik vasketøjskurv inklusiv indhold med på Kara næste gang vi kører derud. Vi håber på, at vi måske i næste weekend har det fornødne overskud samt den fornødne tid til at klare begge dele. Vi har vel i hvert fald lov til at håbe på, at vi kan nå det i næste weekend, lige indtil det modsatte er bevist.