Dagsarkiv: fredag, 12. december 2008, 19:30

Skrivning af årets julepost – Del 2


Hverdagen.

Efter jeg havde ryddet til side, vaske op, tørret af samt stillet på plads efter min Skats og min morgenmad samt min froskot, fulgte jeg lige skraldespanden ned, hvorefter jeg gik en meget hurtigt tur over i Fakta i Østervangs Centret ( center er måske nok for meget at kalde det, der er en Fakta, en kinesisk restaurant, en lille spillehal og så en bodega ), hvor jeg lige fik købte det allersidste af det, som vi skal bruge i løbet af den kommende weekend. Derefter gik jeg hjem igen, hvor jeg lige fik sat varerne på plads, før jeg stillede mig at stryge resten af den maskinefuld kulørt finvaks, som jeg nåede at vaske i morges, så det kunne blive hængt / langt på plads i skabe / skuffer.

Så var det meste af dagen også nået at gå. Så klokken var næste 16:30 før jeg kom i gang med at forsætte med at skrive årets julekort. Nu har jeg så nået at skrive alle de danske julekort …

2008/12/12/201.jpg

… og selv om det kun er blevet til 34 stykker i år, så fylder de faktisk pænt meget, som de ligger der i en stak på vores spisebord. Det vil så sige, at de er lige klar til at blive puttet i en postkasse, så de kan nå frem til modtagerne helst før jul samt at jeg nu kun mangler at skrive de to julekort til USA, men da der skal en lille gave med samme med disse to kort, og da den ene af disse gaver endnu ikke er hjemkommet, så behøver jeg ikke at nå at skrive de to julekort i aften.

Nu vil jeg gå i gang med at tilberede min aftensmad og når jeg så har spist den, så skal jeg lige rydde til side, vaske op, stille på plads, tørre af samt følge skraldespanden ned, før jeg enten sætte mig foran computeren eller sammen med et håndarbejde, imens jeg venter på, at min Skat skal komme hjem fra årets julefrokost på hans arbejde, så jeg lige kan nå at sige "Godnat Skat og sov godt" til ham, før jeg i hvert fald jeg går i seng.

Mus med charmeklud


Hverdagen.

Det har indtil videre været en noget atypisk fredag i dag. Dette skyldes, at vi sov til klokken 6:00. For min Skat skulle først gå ved 7:30 tiden, da han skal med de offentlige transportmidler til og fra arbejdet i dag, fordi han skal til den årlige julefrokost på arbejdet i eftermiddag. Selv om han tilhører dem, der nøjes med en enkelt øl eller lige der omkring i løbet af hele denne julefrokost, så tager han simpelhen ikke bilen, hvis han ved, han skal røre eller han har rørt alkohol. Hvilket jeg er fuldt ud enige med ham i … for man skal simpelhen ikke sidde bag et ret, hvis man har indtaget alkohol eller noget som helst andet, det kan være med til at sløre ens fatteevne og reflekser.

Selv har jeg i dag indtil videre kun nået af aflive en god håndfuld af diverse småting – I ved den der slags ting, som ingen bemærker, når man når dem og som alle bemærker, når man ikke når dem – samt at vaske en maskinefuld kulørt finvaks på 40 grader, som jeg dels fik hængt til tørre på vingetørrestativet inde i stuen og dels fik hængt de ting, som bliver pænest, når de bliver strøget lige med det samme, de er kommet ud af vaskemaskinen, på det lille tørrestativ på soveværelsedøren.

Derefter gik jeg lige rundt om containeren med dagrenovation og papir samt rundt om containeren med pap, før jeg gik ind til Roskildes centrum, hvor jeg fik småhandlet en hel del ind. Under denne rundtur nåede jeg blandt andet rundt om Tiger, hvor jeg kom til at købe denne lille plys mus …

2008/12/12/101.jpg

… der kostede en rund tier. Den hænger godt nok i en lille blank nøglering, men den kommer jeg nok til at pille af, inden jeg hænger musen op på vores juletræ, hvor den kommer til at få selskab af de to små plys mus med charmeklude, som jeg kom til at købe i lørdags.

Imens jeg skrev dette indlæg, har jeg så nået at spise min frokost. Så nu vil jeg lige gå i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, før jeg gå en tur i enten Aldi eller Fakta for at købe det sidste af det, som vi skal bruge i løbet af den kommende weekend.