For ni år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om første søndag i advent, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den første af de fire søndage i advent og denne søndag falder altid tidligst den 27. november og senest den 3. december. Ordet advent kommer oprindeligt af det latinske ord "adventus", der simpelhen betyder komme, og i følge den kristene kirke er det naturligvis Jesus, som kommer.

Rent faktisk starter den kristne kirkes år med første søndag i advent. I den protestantiske kirke højtidligholder man adventtiden i alle fire uger, og i gamle dage var adventtiden fastetid, da man mente, det var godt at lide timelige afsavn. For så kunne man nok meget bedre opleve den store og sande glæde, som julen ville bringe.

På dette tidspunkt af året brugte man også i gamle dage en hel del lys, men det var dog langt fra alle, der havde tælle ( læs: oksefedt ) til deres rådighed, som de så kunne smelte og bruge til fremstilling af lys. De måtte så i stedet for nøjes med at klare sig med tranlamper, de måtte sidde i mørket eller de var tvunget til at tigge lys hos de mere velstående bønder. Den gang var dette tiggeri af lys nærmest sat i en form for system.

Selve adventlyset har været kendt meget langt tilbage i tiden, men den gang blev de ikke som i dag sat i en adventstage eller en adventskrans. For man nøjes med at sætte et lys på bordet den første søndag i advent, to lys på bordet den anden søndag i advent, tre lys på bordet den tredje søndag i advent samt fire lys på bordet den fjerde søndag i advent.

Adventskranse, som dem vi kender til i dag, dukkede først op i Danmark i begyndelsen af 1900tallet og det var først i 1930erne de for alvor blev almindelige og næsten hvermands eje. Man mener, at stikken med adventskransen stammer fra Tyskland eller Østrig, hvor man normalt pynter adventskransene med violette bånd, lige som man i Danmark bruge hvide eller røde bånd.

Der findes også en hel del vejrvarsler, der har udgangspunkt i adventstiden, og et af den sige: "Den sne, der falder i advent, vil ligge fasten over". Et andet vejrvarsel sige: "Advents sne vil påsken se". Der findes også varsler om næste års høst blandet at "Rimfrost i advent varsler rigelig boghvedehøst"

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Andreas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Andreas dag og dagen er officiel mindedag for en af de første af Jesus tolv apostle. Andreas var for øvrigt storebror til apostlen Peter.

Andreas stammede fra byen Kapernaum ved Geneseratsøen, hvor han arbejde som fisker og efter Jesus korsfæstelse prædikede Andreas ved Sortehavet i det område, der i dag udgør Grækenland, Rusland samt Tyrkiet.

De kilder, der fortæller om Andreas liv samt levende, er lidt usikker, men en af de mest troværdige af dem fortæller, at Andreas omkring år 60 blev arresteret af statsholderen samt kristenhaderen Aegeas i Patras, fordi Andreas havde omvendt og døbt hans hustru, der hed Maximilla, samt pålagt hende ægteskabelig afholdenhed lige så længe hendes mand forblev hedning, hvorefter Andreas blev korsfæstet på et kors, der var formet som et X, og den slags kors har lige siden båret hans navn.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund skal man Sankt Andreas aften stille et glas, der er fyldt helt op med vand, på et bord, hvor det så skal stå natten over. Hvis glasset næste morgen er løbet over, vil den kommende vinter blive fugtig og mild, hvilket den efterfølgende sommer for øvrigt også vil blive, men hvis vandet derimod er blevet i glasset, vil den kommende vinter blive kold samt streng og den efterfølgende sommer vil blive tør.

Lige ledelse ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så hvis det er koldt vejr på Sankt Andreas dag, er det et sikkert tegn på, at den kommende vinter bliver mild samt at det kommende forår bliver køligt.

Sankt Andreas dag er for øvrigt Skotlands nationaldag, da Andreas er Skotlands skytshelgen og Sankt Andreas kors – det så kaldte andreaskors – pryder det skotske flag.