Dagsarkiv: søndag, 23. november 2008, 23:15

Røde hæklet grydelapper med lysegrønne juletræer


Håndarbejde.

Her til aften, imens min Skat så et eller andet fra Discovery, nåede jeg så at hækle de afsluttende kanter rundt om samt hæftet de sidste ender på dette par grydelapper …

2008/11/23/401.jpg

Der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt tre nøgler rødt ( farve nummer 715 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, et halvt nøgle grønt ( farve nummer 596 ) "Lyric 8/4" ( 100% bomuld ) fra HP Garn og en lille bitte rest brunt "id. 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark.

Hermed er jeg nu nået at blive færdigt med den første af de julegaver, som jeg skal give væk næste år. Det gælder jo om at være i god tid, for på den måde undgår man den værste julestress.

😉

Ugens sidste solopgang


Hverdagen.

Dagens solopgang over Holdbækmotorvejen klokken cirka 8:30 …

2008/11/23/001.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores åbne badeværelsevindue. Den var en køn, men noget kold oplevelse.

Sankt Klemens Dag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Klemens Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Klemens dag og ifølge legenden var han en frigiven slave, der blev omvendt til den rette tro samt døbt af dem allerførste pave, der hed Peter. Senere blev Sankt Klemens selv udnævnt til pave, da han efterfulgte pave Cleteu, der omkom under en omfattende kristenforfølgelse i år cirka 90 efter vores tidsregning.

Det vil altså sige, at Sankt Klemens var pave i Rom, imens byen stadigvæk i hvert fald officielt var hedensk og han blev derfor kort tid efter sin udnævnelse landsforvist til Krim af kejser Trajan. Sankt Klemens prædikede så medrivende for de slaver, der arbejdede i halvøens miner, at den romerske myndighed besluttede at henrette ham. Hvilket man gjorde ved at binde et anker fast til hans hals, hvorefter man kastede ham i havet, hvor han drukende.

Måske er det derfor, at Sankt Klemens sammen med Sankt Nicolaj anses for at være købmændenes og især søfolkenes særlige beskytter samt at især kirker i havnebyer er indviet til Sankt Klemens.

I gamle dag blev Sankt Klemens Dag anset for at væres vinteren officielle startdag og et gammelt vejvers siger følgende …

Sankt Klemens ( det vil sige den 23. november ) vejr os vinteren give,
Sankt Peter ( det vil sige den 22. februar ) vil os våren inddrive,
Sommeren fører Sankt Urban ( det vil sige den 25. maj ),
men høsten Sankt Symforian ( det vil sige den 22. august ).

Et andet gammel vejrvarsel siger … at er Sankt Klemens Dag mild, bliver vinteren det også, så jeg håber, det kommer til at passe.