Min Skat og jeg gik forbi de to hvide huse på vej ned ad stien, der fører helt ud til spidsen af Halsskov Rev, hvorfra vi blandet andet fotograferede Storebæltsbroen samt udsigten over Storebælt. Da vi gik forbi dem på vej tilbage til bilen, så vi, at døren stod åbent i det ene af husene, og derfor kom vi til at besøge Isbådsmuseet på Halsskov Rev …
… der holder til i bygningen på Storebæltsvej 122 ved Revet på Halsskov Odde. Udstillingen, der er under publikums ansvar, hvilket vil sige, at der ikke er nogen kostode til stede, da man fra museets side af håber på samt regner med, at de besøgende vil passe rigtigt godt på alle de udstillede genstand, er kommet i stand via et samarbejde imellem Kulturudvalget i Korsør Kommune samt Korsør By og Overfartsmuseum samt Lokalhistorisk Arkiv.
Indtil nyere tid har det altid været forbundet med en vis form for både besvær samt især farer at krydse Storebælt og især når isen bandt vandene, hvilket man kan lære, læse samt se meget mere om ved at besøge Isbådsmusset på Halsskov Rev.
🙂
Igennem den danske historie myldrer det med beretninger om farefulde sejladser over Storebælt allermest på grund af den bestandige risiko for at møde sørøver samt især på grund af vejrmæssige forhold som is samt storme.
Der har været anvendt mange forskellige former for transport over isen på de danske bælter samt fjorde igennem tiderne og ofte var det forbundet med livet som indsats.
I de virkelige hårde vintre, hvor Storebælt fryser til, sker det ved sammenpresning af drivis, der dermed danner en form for prop, der ved meget stræk frost fryser sammen til en meget ujævn overflade, der er meget svær at færdes på.
Isen på Storebælts overflade er meget farlig, fordi den tit kan ændre sig fra time til time, hvilket blandt andet skyldes den meget stærke understrøm, der kan slide isen tynd. Lige som isen også pludseligt kan gå i drift, hvilket vil sige, at den driver fra hinanden, eller isen kan begynde at skrue, så der dermed dannes store isskruninger.
Lige siden de allerførste mennesker bosatte sig langs med Storebælts kyser, har man forsøgt at komme over isen, når Storebælt frys til. Til at starte med ved at vandre og senere med hestetrukne kareter samt slæder, og i nyere tid ved hjælp af biler, cykler eller isbåde.
Igennem tiden er mange drevet til havs på en frarevet isflage og selv om mange efter lang tid er hjulpet i land, er det desværre ikke alle, der har overlevet sådant en oplevelse.
Isbådstransporterne var benyttede i flere hundrede år og de forsatte efter indsættelsen af dampskibe i 1880erne. Hjulskibene og hjulfærgerne var meget sårbare over for isen og derfor oprettede man Isebryderberedskabet.
Isbådstransporterne var organiseret fra bygninger ved henholdsvis Halsskov, Korsør samt Sprogø, og der blev forud for hver vinter skrevet kontrakt med mandskab til betjerningen af isbådene. Så ledelse var der omkring år 1900 36 medarbejder i Halsskov og 25 medarbejder i Knudshoved.
Lige siden 1883 var der isbådstransport med tog med afgang fra Korsørs første banegård, der blev bygget i 1856. For jernbanesporet forsatte helt ud til spidsen af Halsskov Rev, hvilket man kan se på en af udstillingens mange informative plancher.
Lige udenfor togremisen, der også tjente som stationsbygning, lå der en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes, så de kunne køre tilbage til Korsør Station. Desværre er det hele væk i dag, for det dybe hul til drejeskiver er fyldt op og både remisen samt huset til opbevaring af isbåde er revet ned.
I jernbaneoverfartens tid har der kun ganske få gange været erklæret isbådstransport over Storebælt og den allersidste isbådstransport i DBS´s regi fandt sted i 1929.
Samtidigt med man i 1883 anlagde Revsporet, byggede man også et hotel, hvori de mange rejsende kunne opholde sig, indtil det kunne lade sige gøre at forsætte rejsen over Storebælt, og de mange rejsende har nok også haft brug for et måltid varm mad samt en lun seng, de kunne sove i, når de havde taget turen over det isbelagte Storebælt.
Hotellet stod nu ikke ubrugt hen, når der ikke var is på Storebælt, for hver sommer var det lejet ud til en svagbørns-koloni for små københavnske børn, der havde brug for at komme ud på landet til frisk luft, sol samt varme.
Efter den officielle nedlæggelse af isbådstransporterne, der fandt sted i slutningen af 1930erne, blev hotellet blandt andet brugt som sommerpension for etaterne, som almindeligt hotel samt i flere år udlejet til FDF spejderne, før det blev revet ned i 1975 blandet andet fordi der ikke var indlagt vand samt kloakering og det heller ikke opfyldte brandvedtægterne.
Som allerede omtalt blev isbådstransporterne officielt nedlagte i 1937, men i de meget stange isvintre i begyndelsen af 1940erne, etablerede byens fiskere en privat isbådstransport fra Sylowsvej.
Efter DSB anskaffede isbryderen Holger Danske, der blev afhændet i 1974, samt især de stadigvæk kraftigere og kraftigere færger samt de milde vintre ophørte dog også de private isbådstransporter.
🙂
En af Isbådsmussets mange informative plancher …
… der viser en typisk isbådstransport over det tilfrosne Storebælt anno cirka 1880.
Selve udstillingshallen er ikke særlig stor og den rummer kun to isbåde samt to pramme …
… så hvis man ikke giver sig til at læse bare nogle få af de mange ophængt informative plancher, der hænger på alle fire vægge …
… får man næppe noget ud af at besøge Isbådemusset.
En typisk isbåd …
… står ved siden af isbåd No. 38 fra Storebæltsoverfarten…
… den er fra cirka 1880 og dermed fra det tidspunkt, hvor det var postvæsenet, der drev Storebæltoverfarten. Postvæsenet disponerede for øvrigt over cirka 45 både af lige præcist denne type.
Isbådene benyttedes til transport over Storebælt, når datiden svage dampskibe ikke længere kunne forcere isen. Turen med isbåd over Storebælt foregik til fods, fordi isbådene, der altid afgik i en konvoj, blev slæbt samt trukket hen over isen. Det vil sige, at passagererne gik ved siden af båden, kvinder og små børn kunne dog få lov til at sidde i båden under transporten.
Sådant en tur med isbåd var ofte meget barsk og det var ikke ualmindeligt at den tog otte timer eller derover. Så ofte overnattede man på Sprogø og forsatte så turen over Storebælt dagen efter.
Min Skat skulle lige have et fotografi af Isbåd No. 38s planche…
… så vi kan genlæse den, når vi en gang skal til at skrive om den på vores respektive blog.
En af de to udstillede pramme en såkaldt Korsør-pram ..
… der stammer fra omkring år 1900.
Til at starte med blev de så kaldte Korsør-pramme bygget på Carstensens Skibsbyggeri og det var den gamle Carstensen samt Hans L. Ranthe, der konstruerede de allerførste Korsør-pramme. Den Korsørpram, vi kender i dag, er bygget efter Hans L. Ranthes model.
I 1935 kostede en Korsør-pram kun 54,00 kroner inklusiv dæksel med lås, årer, åregafler samt leveringen.
Indtil videre er der blevet bygget mere end 700 Korsør-pramme og størstedelen af dem er eksporteret til blandt andet Australien, Grønland samt USA, hvor de blandet andet bliver brugt til jagt langs kyster.
Korsør-prammen er 3,15 meter lang, 1,15 meter bred samt 0,30 meter dyb og den vejer cirka 61 kilo. Den er solid bygget og både dens bundstokke, karme, spanter, spejl, stævn samt åreklamper er fremstillet af egetræ. Dens bund er bygget af 9 millimeter tyk finer og dens dæk samt sider er bygget af 6 millimeter tyk finer. Dens fenderlist samt gænger under bunden er fremstillet af fyr.
Den udstillede Korsør-pram er skænket af Ib Larsen, der arvede den den efter sin far, der hed Carl Larsen, der erhvervede den i 1955 for et beløb på kun 354,00 kroner. Prammen …
… der er bygget af Hans L. Ranthe, der havde værkstede i Blindeport i Korsør, sejlede sin indtil videre allersidste tur den 24 . juli 2006.
Endnu en af de mange informative plancher …
… der via nogle få billeder fortalte lidt om, til hvordan samt til hvad man bruge en issav.
🙂
Man kan læse og se mere om Isbådsmuseet på Halsskov Rev på www.byogoverfartsmuseet.dk
Peter har også skrevet om vores besøg på Isbådsmuseet på Halsskov Rev og man kan se de bedste af de billeder, han tog under besøget, her.
