Arkiver

Somebunny to Love


Hverdagen, Håndarbejde.

Da Wivi og jeg var på en kort jule-shopping-tur i Stof og Stil i slutningen af november måned sidste år, nåede vi også lige rundt om Kort & Godt på stationen, hvor jeg lod mig friske til at købe et nummer af The World of Cross Stitching, hvilket desværre har resulteret i, at jeg mere eller mindre har købt dette magasin fast lige siden.

Så nu har jeg bestilt et års abonnement i stedet for, da det er meget billigere at få 13 nummer tilsendt for 50 pund ( cirka 500,00 danske kroner ) inklusiv porto end at skulle give 91,50 kroner per blad og så nogle gange skulle ind i flere forskellige kiosker, før jeg har fundet et sted, som har det nyeste nummer af magasinet på deres hylde.

🙂

Lige før vi tog hul på vores dejlige sommerferie, kom jeg så til at købe The World of Cross Stitching nummer 140, hvor med der fulgte et lille broderikit til "Somebunny to Love" …

2008/07/25/001.jpg

… som jeg er blevet færdig med at brodere her til morgen. Han er så søde, som han sidder der, den lille Somebunny, så nu skal jeg bare lige have fundet en lille passende ramme til ham.

🙂

Jeg kan godt mærke, at det er mere end 15 år, hvis det da ikke snarer er 20 år siden, jeg sidst har broderet, men da jeg først var kommet i gang, gik det hele meget let og jeg kom i tanke om, hvorfor jeg var så glad for at brodere den gang, jeg nåede det tit.

Det er bestemt heller ikke den sidste gang, jeg vil kaste mig ud i at brodere et motiv af den lille Somebunny eller for den sags skyld et andet motiv, for nu er jeg kommet i gang med broderinålene igen og nu skal der for alvor broderes.

🙂