Dagsarkiv: søndag, 22. juni 2008, 21:45

Godnat søndag


Hverdagen.

Udenfor er Solen …

2008/06/22/001.jpg

… ved at gå ned og indenfor sidder min Skat foran fjernsynet, hvor han ser et eller andet fra Discovery, imens jeg er ved at lukke min computer ned for i dag.

Ganske lige som i går har vi begge to igen i dag ikke rigtigt nået at foretage os særligt meget og dog … for hvis jeg ville begynde at remse alt det, som vi trods alt har nået i løbet af dagen, op, så vil det alligevel blive til en pæn lang liste med diverse små og mindre hængepartier, som vi har fået aflivet igen i dag.

🙂

10.000 Martyers Dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om 10.000 Martyrers Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legende tvang kejser Hadrian 10.000 troende kristne til at ofre sig til de hedenske guder den 22. juni år 130, hvilket de 10.000 troende kristne nægtede at gøre, hvorefter de flygtede op på Ararats bjerg i det daværende Armenien altså det nuværende Tyrkiet, hvor kejser Hadrians soldater drev de 10.000 troende kristne ind i et tjørnekrat, hvor langt de fleste af dem fandt døden. De overlevende af de 10.000 troende kristne blev fanget, hvorefter de blev korsfæstet på bjergskråningerne.

Se det er jo rigtigt grum læsning og det er næste faktisk også … for den 22. juni 1633 blev den italienske astronom, filosof samt fysiker Galileo Galilei tvunget til at knæle foran kardinaler og prælater i Santa Maria-klosteret i Minerva for derved at afsværge sig sin kætterske tro samt alle tanker om, at solen er centrumet i vores planetsystem og at jorden kun er en planet, samt at jorden ikke er hele universets midtpunkt og guds værk, hvilket han dog efter sigende gjorde med fingrene krydset på ryggen.

Efter 22 dages tortur var Galilæ parat til at afsværge sig sin videnskab, sådan at han undgik at blev brændt på bålet, hvorefter han fortsætte sit arbejde dog i det skjulte, da han jo helst ikke skulle lægge sig ud med kirken igen.

Det var for øvrigt først i 1860, det blev tilladt for rettroende katolikker at læse i Galileo Galilei værker, for de skulle jo helst ikke blive alt for oplyste.

Pudsigt nok findes der ikke nogen som helst former for vejrvarsler for 10.000 Martyrers Dag.