Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den allerførste søndag og dermed også den anden fridag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag. Dertil kommer, at vi begge to har været ude at løbe, først løb vi mine 1.800 meter i fællesskab og derefter løb min Skat ti kilometer.

Der ud over er min Skat kommet langt med hensyn til løsningen af den sidste nye opgave i arbejdsværelset og han har nået at ændre på sit skattekort.

Jeg har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 5 stykker tøj ( et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk ), der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen samt komme lidt videre med hensyn til ajourføringen af min meget mildt skrevet yderst forsømte blog.