Den allerførste fredag samt dermed også den femte hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i otte timer og bagefter var han til sin helt normale fredagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfulde altså kun 13 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, hyggesnakke med Wivi, imens hun var på besøg, samt vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen samt inde i opgangen.

… blev en af den slags, der kom til at gå direkte fra fryseren via en varm ovn og en varm stegepande ind på spisebordet …

… pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød, for da vi endeligt langt om længe nåede til det tidspunkt af aften, hvor vi skulle i gang med at tilberede vores aftensmad, havde ingen af os det i sig, der skulle til for at gøre det og derfor valgt vi den nemmeste mulige løsning.

Da jeg for lidt siden fotograferede dagens solnedgang, legede jeg også lidt med mit nye kameras zoomfunktion, for jeg skal jo lige lære alle dets mange spændende funktioner at kende, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej, som den så ud klokken henholdsvis lige præcist 19:17 …

… og klokken lige præcist 19:23 …

… begge billeder blev for øvrigt fotograferet via altanens åbne vindue.

… over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 19:08 …

… klokken lige præcist 19:16 …

… og klokken lige præcist 19:22 …

… hvor Solen næsten var gået helt ned bag blokken, der ligger foran vores blok, som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vindue.

Jeg venter stadigvæk på, at Wivi skal komme, og da jeg jo lige som ikke rigtigt kan gå i gang med noget, jeg ikke enten kan nå at blive helt færdigt med, før hun kommer, eller som jeg lægge fra mig, når hun kommer, så gik jeg i gang med at hækle den afsluttende række hele vejen rundt om samtidigt med jeg fyldte denne brunøjet Hannibal Gigantius …

… der er den syvende af slagsen. Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt to af de seks nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængede på cirka 160 meter per 50 gram, jeg købte den 12. april i år, to brune plastik dyreøjne med en diameter på 2,10 centimeter og cirka 100 gram fyld fra den monteringspude, jeg købte den 8. juni i år, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,00.

Wivi og jeg har aftalt, at hun skal besøge mig i dag, så hvis alt går som aftalt samt planlagt, så kommer hun her ved cirka 9:30 tiden, derfor har jeg lige samlet de få småting …

… hun skal have med sig, går hun tager herfra, på min Skats og min seng, så vi forhåbentlig ikke kommer til at glemme noget af det og egentligt så er det jo utroligt, at nogle få småting virkeligt kan fylde så meget.

Selv om Solen prøver på at trænge igennem den tætte tåge, er det endnu ikke lykkedes for den, så derfor er udsigten fra det åbne vindue i badeværelset både i ret mod Holbækmotorvejen …

… og i retning mod stamvejen …

… forsat ret så tåget også selv om tågen er ved at lette og Solen er ved at bryde igennem den.

Dagens tåget solopgang både i retning mod Holbækmotorvejen …

… og i retning mod stamvejen …

… klokken lige præcist 6:43, som jeg lige har fotograferet den via det åbne vindue i badeværelset, hvilket var en kølig fornøjelse, da udendørstemperaturen i mit område af Roskilde lige nu kun er plus 10,1 grader.