Arkiver

Det store gemmehæfte Julen 2013


Hverdagen.

Da jeg under formiddagens lille kombinerede gå- og indkøbstur handlede ind hos Føtex i Roskilde Stations Center, fik jeg øje på Det store gemmehæfte Julen 2013

2013/09/18/201.jpg

… der udkom i mandags, hvorefter jeg købte det.

Nu ved jeg udemærket godt, at der nok stort set ikke findes andre end lige præcist mig, der her lidt over tre måneders tid før juleaften kan finde på at købe sådant et hæfte, men nu har jeg holdt det fast hvert år lige siden det udkom allerførste gang i 1992 og det har jeg altså tænkt mig at forsætte med at gøre også selv om det meget langt fra er mig, der er med til at holde liv i ting som aviser, magasiner samt ugeblade.

For lige bort set fra jeg abonnere på Anders And & Co., I form samt The World Of Cross Stitching og jeg køber Anders And Ekstra i løssalg, hver gang det udkommer, så holder samt læser jeg ingen som helst andre former for aviser, blade og magasiner ud over Gaffa, Lime samt Ud og se, som jeg for øvrigt henter ganske gratist hos henholdsvis Fona og Netto samt på stationen, hver gang de udkommer.

Det pudsige er, at jeg ikke køber dette specielle julemagasin for at få gode ideer til årets juleudsmykning eller på grund af de mange madopskrifter, men derimod køber jeg det på grund af dets mange spændende artikler om diverse julerelaterede ting som for eksempel hvorfra de forskellige elementer i den såkaldte traditionelle danske jul stammer samt om diverse julemarker- og juleudstillinger.

Jeg har endnu ikke nået at læse årets udgave af Det store gemmehæfte Julen, men jeg har bladret i det og jeg kan allerede nu se, at jeg vil læse det meste af dets indhold.