Her til morgen, imens min Skat sov lidt længere end mig, fik jeg prøvet at hækle denne lille ælling …
… den er hæklet efter et mønstersæt ( nummer 90022 ) fra Stof & Stil og skal jeg være ærlig, så undre jeg mig over, at man kan tillade sig at tage penge for en hækleopskrift, der er så dårligt og sjusket udført.
Alene det, at den, som har skrevet opskriften, ikke er så dygtig, at vedkommen ved, at man ikke bare hopper en maske over, når man skal tage ind, men derimod hækler to masker sammen, er nok til, at jeg aldrig mere kommer til at bruge penge på at købe en hækle- eller strikkeopskrift mere derfra og jeg ærgrer mig faktisk over, at jeg allerede har brugt penge på at købe hækleopskriften til deres skovsvampe, hvis den er lige så dårligt udført.
Jeg har brugt en lille rest sart gul ( farve nummer 04 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil samt en endnu mindre rest gult ( farve nummer 502005 ) "Bomulds Garn 8/4" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark og lidt fyld fra en lille monterings pude fra Stof & Stil, som jeg en gang i oktober måned sidste år kom til at klippe hul i, så Hannibal, Hanniballine og Hannib kunne blive yderst velernæret.
Ællingen kan godt blive sød, men det kræver vist nok, at jeg redigere lidt i opskriften blandet andet ved at hækle maskerne sammen i stedet for at hoppe masker over og ved at tilføre en enkelt række i hovedet samt ændre lidt på ind- og udtagningerne hist og her.