Da vejret i formiddags var helt forårsagtig, selv om det godt nok blæste en hel del, og da jeg havde en del småindkøb, som jeg genre ville havde klaret i diverse butikker, gik jeg en tur ind til Roskildes centrum.
Lige som jeg gik ud af døren til vores opgang, ringede jeg til Mor 2006, for det var ved at være meget længe siden, vi har talt sammen og jeg havde dårlig samvittighed over, jeg endnu ikke har nået at besvare den e-mail, som hun sendte til mig i sidste uge. Så på en måde kan vi vel sige, at hun var med mig rundt på min gåtur ind til byens centrum.
😉
Jeg startede med at gå rundt om containeren med batterier, dagrenovation og papir, derefter rundt om containeren med pap og så rundt om postkasse med et enkelt brev, før jeg gik ud til Ro´s Torv, hvor jeg gik en runde. Desværre er det ikke lige god dækning til mobiltelefoner i hele centret, så vi blev afbrudt.
Den slags finder vi os da bare ikke i, så Mor 2006 ringede mig op, så vi kunne forsætte med at snakke sammen, imens jeg gik via Københavnsvej og Algade ned til Bahne, hvor de endelig langt om længe har fundet ud af, at foråret og dermed påsken er på vej. De havde i hvert fald fået nogle forskellige former for fjerkræ og æg frem i deres vinduer samt på deres hylder.
Der var flere af deres ænder, som jeg rigtigt godt kan lide og som jeg godt kunne tænke mig at give et nyt kærligt hjem. Så måske skal jeg lige have min Skat med en lille tur derind, så han kan få nogle gode ideer med hensyn til, hvad han kan putte i min fødselsdagsgave i år.
😉
Som Mor 2006 helt rigtigt gættede, så kunne jeg jo ikke lade være med at lade mig friste, men jeg dyede mig, for jeg kom kun til at købe en enkelt lille ælling …
… der ligger lige så fint og hygge sig i sin lille rede. Den kostede 25,00 kroner og jeg skal nok finde et rigtigt godt sted, hvor den kan komme til at hænge. Det bliver så nok ikke kun i løbet af foråret og påsken, den kommer til at hænge der, men nok snarer hele året rundt.
🙂
Faktisk er jeg meget glad for, at min nye mobiltelefon har et håndfrit sæt og efterhåndens så bruger jeg den faktisk kun som håndfri. Mor 2006 røg ned i min jakkelomme, hver gang jeg skulle betale for den eller de varer, som jeg købte under vores lille rundtur, og så forsatte vi ellers vores samtale lige så snart, den handling var overstået.