Arkiver

En mavelanding


Hverdagen, Ænder.

Min Skat har stadigvæk ondt i halsen og han er ligeledelse stadigvæk godt snottet, men på trods af det synes han, at vi lige skulle nå rundt om den ene af vores to faste andepusher i løbet af eftermiddagen, så vi lige kunne se på den sending af diverse Walt Disney´s udgivelser, han lige har fået hjem. Der var nu kun fem "Anders And & Co" blade samt to "Onkel Joakim" lommeænder, vi kunne bruge i denne omgang, så det blev et rigtigt billig besøg.

Når nu vi alligevel var i Algade, gik vi lige en tur i Kvickly for at se efter små forårstegn i form af årets udgave af påskepynt. Udvalget var hverken særligt stort eller spændende, men det lykkedes dog for mig at finde en lille plysset størrelse, som meget gerne ville med hjem med lige præcist mig …

2010/02/24/101.jpg

… den kostede 19,95 kroner og det ser ud som om, den lige har foretaget en maveladning. Lige nu ligger den på vores sofabord, imens den lige prøver på at finde ud af, hvor i vores stue den helst vil være samtidigt med den glæder sig over, den nu er sluppet af med både det store klistermærke på maven samt de to piercinger i den ene vinge.

På vej hjem fra vores andepusher samt Kvickly inde i Algade kørte min Skat og jeg lige rundt om Aldi på Søndre Ringvej, så vi lige kunne nå at handle lidt ind til resten af denne uge. Da vi kom hjem, satte vi lige de nyindkøbte varer på plads og lige om lidt så går vi i gang med at tilberede vores aftensmad.