Poul har fødselsdag i morgen og da han så var så heldig, at han lige pludseligt i går fik mulighed for at holde en fridag i dag, blev vi i går aftes enige om, at jeg skulle besøge ham i dag.
Så selv om det stadigvæk regnede kraftigt, så da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen og jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet samt vinduet i soveværelset i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.
Jeg startede med at gå langs med vores blok og derefter via stamvejen, Køgevej, via tunellen under stationen, videre ad Jernbanegade samt Hestetorvet til Kvickly i Algade, hvor jeg købte fire linser, der er Pouls yndlingsform for tørkager, før jeg gik hen til Roskilde Station, hvorfra jeg tog et regionaltog til Høje Tåstrup Station samt videre derfra med en S-bus linie 400 til Ballerup Station.
Da jeg nåede til Ballerup Station besluttede jeg, at jeg lige ville gå en meget hurtigt runde i Ballerup Centret, så jeg blandt andet kunne nå rundt om Stereo Studiet efter sidste nye nummer af Gaffe samt rundt om Stof 2000 efter et af deres forår- og sommerkatalog. Når jeg nu alligevel skulle ind i selve butikken for at hente det omtalte katalog, kunne jeg jo lige så godt gå en hurtigt runde i den og så var det, at jeg lod mig friste til at købe seks orange plastik knapper, hvoraf den ene kan ses her …
… de kostede 3,95 kroner per styk og jeg har allerede indtil flere ideer med hensyn til både hvad de kan samt skal bruges til.
Jeg gik tilbage til Ballerup Station, hvorfra jeg tog et s-tog til Herlev Station og derfra gik jeg over til Poul, hvor jeg lige anbragte alle de ting, jeg havde med til ham, før jeg gik over til Vangs Poulsens Efterfølger for at købe et sønderjysk rugbrød til mig selv. Derfra forsatte jeg over til først Fakta og derefter Føtex for at handle lidt ind for Poul, før jeg gik tilbage til ham.
Poul og jeg nåede at få cirka to timers tid sammen, før min Skat kom for at hente mig, for han kører jo næsten lige forbi Pouls lejlighed, når han kører hjem fra arbejdet og der tager ham under fem minutter at hente mig hos Poul, så derfor kan vi jo lige så godt følges ad hjem, når jeg besøger Poul. Bilen bruger jo den samme mængde benzin på at køre turen uanset om der er en eller to i den og jeg spare pengene, der ellers skulle være blevet brugt til at betale for hjemturen med de offentlige transportmidler samtidigt med min Skat og jeg på denne måde fik lidt mere tid sammen i dag. For øvrigt så tager turen i bil cirka en halv time og med offentlige transportmidler tager turen cirka to timer.
Min Skat og jeg forlod Holbækmotorvejen ved Fløng, hvor vi lige smuttede rundt om Rema 1000, vi fik fat i det hakkede svinekød både til vores under-underbo samt os selv, men sodavandende samt smørret var desværre udsolgte igen i dag.
Vi blev enige om, at når vi nu var i gang med at handle ind, så kunne vi jo lige så godt kører rundt om Maxi Zoo efter kattemad, for i denne uge har de et godt tilbud på en pose med tolv kilo kattemad, der koster det sammen som ti kilos poserne gør og så ved vi, at vi nu igen har kattemad til Sweetheart stående.
Vi nåede også lige at smutte rundt om Aldi på Søndre Ringvej, før vi kørte hjem til os selv samt puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, hvorefter vi begge to tog noget lynhurtigt frokost.