Jeg har lidt svært ved at komme i gang med løsningen af alle de mange helt almindelige praktiks huslige opgaver her til morgen, det er lige som, jeg har mere lyst til at foretage mig alt andet end lige præcist det, jeg som minimum skal have klaret i løbet af i dag, som for eksempel at hækle den afsluttende række hele vejen rundt om samtidigt med jeg fyldte denne brunøjet Hannibal Gigantius …
… der er den sjette af slagsen. Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt to af de seks nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængede på cirka 160 meter per 50 gram, jeg købte den 12. april i år, to brune plastik dyreøjne med en diameter på 2,10 centimeter og cirka 100 gram fyld fra den monteringspude, jeg købte den 8. juni i år, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,00.