Egentlige er det lidt pudsigt samt ret så underligt så forskelligt man kan se på den samme ting, tag nu for eksemplet to uger altså fjorten dage … når man sidder og skriver en aftale, der skal finde sted om to uger altså fjorten dages tid, ind i sin kalender, så føles de to uger altså fjorten dages tid som noget nær en evighed eller i hvert fald noget, der ligger meget langt ude i fremtiden. Hvis man derimod sidder og blader lidt tilbage i sin kalender og man dermed "falder" over en aftale, der fandt sted for to uger altså fjorten dages tid side, så er det jo stort set ikke ret længe siden.

Sådant har min Skat og jeg det også med vores sytten dage lange skønne sensommerferie, for før vi tog hul på den, synes vi, at det var helt vildt dejligt, at vi nu kunne se frem til lidt over to uger altså i alt sytten sammenhængende dage og vi have masser af forskellige drømme, håb samt planer for, hvad vi kunne samt skulle bruge alle de mange skønne fridage til.

I dag to uger altså fjorten dages tid senere, kan vi så begge to blot konstatere, at de første fjorten af de i alt sytten sammenhængende fridage, vi noget så frygteligt havde glædet os til, desværre allerede er brugt helt op og at vi langt fra har nået bare tilnærmelsesvis en lille bitte brøkdel af alt det, vi havde drømt om, håbet på, planlagt samt regent med at vi kunne og skulle nå i løbet af indeværende års sensommerferie.

Det er bestemt ikke fordi, vi ikke har nået noget, for rent faktisk har vi nået meget rigtigt meget endda alene alle det vi nåede at opleve samt se i løbet af de ni dejlige dag, hvor vi holdt ferie på Djursland. Det er nok mere det der gamle kendte med at ting som bekendt tager tid samt at visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over, regner med eller vil være ved.

Jeg har for øvrigt ladt mærke til, at hver gang min Skat og jeg i fællesskab eller en af os alene får aflivet et af vores alt for mange små og mindre samt større og store hængepartier, så er vi enten kommet i tanke om noget "nyt", som vi også lige skal eller vil have klaret, eller også så har vi fundet ud af noget helt nyt, som det også lige ville være skønt, hvis vi kunne få klaret. Så hver gang vi få slette et punkt på vores meget lange "vil meget gerne nå at få ordnet"-liste, så har vi nået at tilføre mindst et par tre nye punkter og på den måde bliver listen jo desværre kun længere og længere i stedet for at blive kortere og kortere.

På den anden side … så længe man har drømme og ønsker om noget, man gerne vil nå at gøre eller opleve en gang ude i fremtiden, så er man i live. For den dag, hvor man ikke længere har drømme, håb samt planer for eller ser fem til noget som helst, så har man opgivet og så er man enten dødende eller død.