Før min Skat og jeg forlod Aqua Akvarium & Dyrepark, hvor vi havde brugt cirka to timers tid på at se, opleve, nyde samt især fotografere nogle af dyrene og de fleste af fiskene, besøgte vi Aqua Shoppen …
… der rummer lidt af hvert lige fra blyanter og viskelædere, brugskunst, bøger, DVD´er, legetøj, kuglepenne, plysdyr i alle størrelser lige fra de helt små til de helt store, postkort i flere forskellige størrelser, pyntenips og T-shirts, der er dekoreret med eller udformet som dyr og fisk.
Det endte da også med, at jeg lod mig friste til at købe denne svømmende polystyren andrik …
… der kostede 35,00 kroner, samt en kuglepen til Poul, han får næste gang vi ses.