Dagsarkiv: mandag, 8. november 2021, 21:15

Hvid fiskeformet hæklet rangle


Garn, Hobby, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdige med denne hvide hæklet fiskeformet rangle …

2021/11/08/0901.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 20 gram hvidt ( farvenummer 01 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram, 20 gram fiberfyld fra en monteringspude fra Stof & Stil, en lille rasleboks fra Go Handmade samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 45. mandag samt dermed også den sjette hverdag efter vores ni dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter han løb 7,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig ved sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig ved min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfuld altså 34 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg blandt andet købte lidt nyt til hjemmet, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka 25 minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at klare indpakningen af fire små gave samt skrive tre julekort.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 312., efterårets 69. og november måneds ottende af slagsen over Hol- bækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2021/11/08/0701.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 9,2 kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 7,2 kilometer og jeg nyder en kvart liter blåbær- og æblejuice …

2021/11/08/0601.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2021/11/08/0501.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse.

Jeg tog mig lidt mere sammen …


Hverdagen.

… og så fik jeg klaret skrivningen af årets julekort til Brian og Heidi

2021/11/08/0401.jpg

… årets julekort til Christian …

2021/11/08/0402.jpg

… samt årets julekort til Wivi …

2021/11/08/0403.jpg

… så nu kan de blive lagt ned i poserne med deres julegaver.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… og så fik jeg klaret indpakningen af en lille julehilsen til Inger …

2021/11/08/0301.jpg

… en lille julehilsen til Jytte …

2021/11/08/0302.jpg

… en lille julehilsen til Lis …

2021/11/08/0303.jpg

… samt en lille julehilsen til Marianne …

2021/11/08/0304.jpg

… så er de fire ting, der er taget fra mit lager af små hjemmefremstillet gaver, klar til at blive afleveret, hvilket min Skat og Wivi kommer til at gøre for mig.

Lidt nyt til hjemmet


Hverdagen, Sold.

Da jeg handlede ind hos Aldi på Søndre Ringvej, lod jeg mig friste til at købe en pakke med otte forskellige billedrammer med grå kanter …

2021/11/08/0201.jpg

… der kostede 49,00 kroner og det er min mening, at de skal bruges til nogle af mine mindre samt små broderet billeder.