Dagsarkiv: torsdag, 25. november 2021, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev til to meget forskellige retter, for min Skat fik resten fra i går

2021/11/25/1101.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket kyllingekød med maximalt 10% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med fintsnittet gul peberfrugt samt kartoffel- og løgtern ), samt nogle skiver rugbrød og jeg fik …

2021/11/25/1102.jpg

…to forårsruller samt nogle skiver rugbrød.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, 28 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Karens dag – Sankt Catharinas dag


Hverdagen, Årets gang.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Karens dag – Sankt Catharinas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Karens dag eller retter Sankt Catharinas dag og den Catharina, dagen er opkaldt efter, var ifølge legenden en meget lærd jomfru fra Alexandria i Ægypten. I forbindelse med hun fungerede som forsvarer for en gruppe forfulgte kristne, lykkedes det for hende at omvende cirka 50 hedenske filosoffer til kristendommen, men da den romerske øvrighed fik nys om det, blev de alle som en omgående henrettet.

Sankt Catarina havde en åbenbaring, hvori Jesus gav hende en ring, der allerede på det tidspunkt var symbol på ægteskab, og derfor lod hun sig fæste som Kristis brud. Da Kejser Maximinian senere friede til hende, afslog hun, da hun jo allerede var gift med Jesus.

I år 325 efter vores tidsregning kom Sankt Catarina til at lide martyrdøden, men før det var hun blandt andet blevet torteret med et stort hjul, der var besat med skarpe knive, da bødlerne derefter forsøgte at sønderrive hendes ituskrået krop, kom et lyn fra himlen og splintrede bødlerne samt deres redskaber. Til sidst blev Sankt Catharina dog endeligt udfriet af sine lidelser med et hug fra en bøddels sværd.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis der kommer frost eller sne Karens nat, så vil det fryse i de efterfølgende atten uger samt at det bliver koldt, hvis Sankt Klemens dag og Karens dag klemmer sammen.

En kold samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fem grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka seks grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med seks meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig, overskyet samt også våd efterårsdag.