Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdige med denne lille runde hvide hæklet gavepose …
… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 38 gram hvidt ( farvenummer 01 ) Rainbow 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.
Årets 47. lørdag samt dermed også den femte fridag efter vores ni dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af afslappende hygge samt klaring af diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.
Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb femten kilometer og jeg løb 300 meter, se kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til ugens Formel 1 løb samt høre den sidste time af “Fonk ! Det er lørdag”.
Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med to af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, putte dagre- novation og papir i de relevante containere tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.
… æggekage ala Peter med fyld af bacon, der er pyntet med lidt ketchup, blommecherrytomater samt nogle skiver rugbrød.
… årets 324., efterårets 81. og november måneds tyvende af slagsen over Hol- bækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.
… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets tyvende samt tredjesidste Formel 1 løb, så siden klokken 14:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets tyvende samt tredjesidste Formel 1 løb, der køres på Losail International Circuit i Qatar i morgen.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat …
… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på sytten kilometer.
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale lørdagstur på femten kilometer og jeg nyder en kvart liter multifrugtjuice …
… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.
… årets 324., efterårets 81. og november måneds tyvende af slagsen over Hol- bækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det et år, 27 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.