Dagsarkiv: søndag, 21. november 2021, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/11/21/3901.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets tyvende samt tredjesidste Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok startede årets tyvende samt tredjesidste Formel 1 løb, der køres på Losail International Circuit i Qatar, først klokken 15:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2021/11/21/2001.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse.

Byttet


Hverdagen.

Så har Brian og Heidi lige hente alt det, jeg havde til dem, samt afleveret alt dette her …

2021/11/21/1901.jpg

… der er et fødselsdagskort til min Skat

2021/11/21/1902.jpg

… samt årets pakkekalender inklusiv en gave til den allersidste lørdag og den allersidste søndag i november samt en gave til den 25., 26. og 27. december …

2021/11/21/1903.jpg

… til mig fra Heidi, årets seks julegaver …

2021/11/21/1904.jpg

… til mig fra Brian og Heidi, årets julegave …

2021/11/21/1905.jpg

… til mig fra Nikolai, årets to julegaver …

2021/11/21/1906.jpg

… til mig fra Wivi samt årets julekort …

2021/11/21/1907.jpg

… til min Skat og mig fra Brian og Heidi.

Poserne indeholdte også en specialudgave af “Alt Om Håndarbejde” …

2021/11/21/1908.jpg

… Heidi tog til mig, da hun og Brian var på den store hobby- og håndarbejdsmesse i Fredericia samt tolv nøgler gråt ( farvenummer 2030 ) Perle Acryl ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 220 meter per 50 gram …

2021/11/21/1909.jpg

… der kostede 12,00 kroner per nøgle, Heidi har købt for mig hos Rito, samt en Prym Strikkekalkulator 3-i-1

2021/11/21/1910.jpg

… der kostede 57,00 kroner, Heidi har købt for mig hos Hobbii.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år samt 28 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige et par småting


Hverdagen.

Hvis alt går, som vi har aftalt, så vil Brian og Heidi i løbet af dagen smutte rundt om min Skat og mig for at hente de ting …

2021/11/21/0101.jpg

… vi har til dem, så de ikke længere skal fylde i vores i forvejen ikke særlig store lejlighed.

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

2021/11/21/0001.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse.

Vor Frue dag – Marias ofring


Hverdagen, Årets gang.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag – Marias ofring, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 21. november støder vi så for sjette gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue dag, men så er der også kun en tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære forblev jomfru Maria hele livet igennem jomfru på trods af, at hun havde født verdens frelser i form af Jesus.

I 1300-tallet ønskede den katolske kirke at tilvejebringe et forbillede for nonnerne og derfor blev legenden om, at Jomfru Maria ikke alene forblev jomfru hele livet på trods af, hun havde født Jesus, men også at hun efter hans død samt opstandelse havde ofret sig til livslang tempeltjeneste.

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets sjette Vor Frue dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue dag skal det også blive på den kommende Vor Frue dag.