Dagsarkiv: onsdag, 3. november 2021, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går og i søndags

2021/11/03/3301.jpg

… pomfrits, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, 25 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Hubertus dag


Hverdagen, Årets gang.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hubertus Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Hubertus Dag og dagen er officiel mindedag for biskop Hubertus fra Lüttisch, der døde i år 727. Ifølge legende holdt biskop Hubertus meget af at gå på jagt, men da han en engang så en hjort med et lysende kors over sine takker, besluttede han, at han ville holde op med at jage dyrene.

Siden middelalderen har Sankt Hubertus været værnehelgen samt skytspatron for alle jæger og de kendte Hubertusjagter rides til ære for ham.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Hubertus Dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En kold samt tåget morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka tre grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og en kedelig tæt trist grå tåge ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kedelig, solfattig samt måske også våd efterårsdag.