Dagsarkiv: tirsdag, 23. november 2021, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går og i forgårs

2021/11/23/1401.jpg

… kartoffelspiraler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg og fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 327., efterårets 84. og november måneds 23. af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten, da det lige nu giver støvregn.

Årets 91. ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Ottende stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Køben- havnsvej, hvor jeg lod mig friste til at købe tre nøgler gult-orange-turkis-brunt …

2021/11/23/1001.jpg

… og to nøgler lyseblåt-turkis-brunt-lysegråt Akrylgarn XL ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 1.200 meter per 400 gram …

2021/11/23/1002.jpg

… der var sat ned fra 59,00 kroner per nøgle til 20,00 kroner per nøgle.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, 28 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Klemens dag


Hverdagen, Årets gang.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Klemens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Klemens dag og ifølge legenden var han en frigiven slave, der blev omvendt til den rette tro samt døbt af den allerførste pave, der hed Peter. Senere blev Sankt Klemens selv udnævnt til pave, da han efterfulgte pave Cleteu, der omkom under en omfattende kristenforfølgelse i år cirka 90 efter vores tidsregning.

Det vil altså sige, at Sankt Klemens var pave i Rom, imens byen stadigvæk i hvert fald officielt var hedensk og han blev derfor kort tid efter sin udnævnelse til pave landsforvist til Krim af kejser Trajan. Sankt Klemens prædikede så medrivende for de slaver, der arbejdede i halvøens miner, at den romerske myndighed besluttede at henrette ham, hvilket man gjorde ved at binde et anker fast til hans hals, hvorefter man kastede ham i havet, hvor han druknede.

Måske er det derfor, at Sankt Klemens sammen med Sankt Nicolaj anses for at være købmændenes og især søfolkenes særlige beskytter samt at især kirker i havnebyer er indviet til Sankt Klemens.

I det gamle danske bondesamfund blev Sankt Klemens dag anset for at være vinterens officielle startdag, altså lige som vi nu gør det med den 1. december, og et gammelt vejvers siger følgende …

Sankt Klemens ( det vil sige den 23. november ) vejr os vinteren give,
Sankt Peter
( det vil sige den 22. februar ) vil os våren inddrive,
Sommeren fører Sankt Urban
( det vil sige den 25. maj ),
men høsten Sankt Symforian ( det vil sige den 22. august ).

Et andet gammel vejrvarsel siger: “At er Sankt Klemens dag mild, bliver vinteren det også”, så jeg håber, det kommer til at passe.

En kold samt stjerneklar morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka seks grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en kølig samt solrig efterårsdag.