Månedsarkiv: december 2021

Skål


Hverdagen.

Så er det næste lige før, klokken endeligt langt om længe slår midnat og dermed bliver år 2021 afløst af år 2022. Normen siger jo, at man helst skal både hoppe samt skåle nytåret ind, så det gør min elskede Skat og jeg også endda i hver sin hele flaske Jim Beam

2021/12/31/0701.jpg

… for når spiritussen er pakket ind i mørk chokolade, smager den vel ikke helt så fæl ?

Jeg vil gerne ønske jer allesammen derude i Blogland altså både jer, jeg kender, samt jer, jeg ikke kender, et rigtigt festligt, glædeligt, godt, lykkebringende samt sjovt nyt år.

Festende skaldyr


Hverdagen, Skildpadder.

Zippy og et par af hans venner …

2021/12/31/0601.jpg

… kan tilsyneladende ikke nøjes med kun at dele både en hel flaske Galliano samt en hel flaske Sobieski i anledning af årsskiftet, da der allerede ligger flere tomme flasker rundt om de små fartglade størrelser.

Festende ænder


Hverdagen, Ænder.

Piv og Pivline

2021/12/31/0501.jpg

… har tilsyneladende tænkt sig at dele en hel flaske Carnadian Club i anledning af årsskiftet. De har i hvert fald taget en af de små chokoladeflasker, der lå i den store røde hjerteformede plastskål, der står på sofabordet, samt stillet den imellem sig.

Så nu håber min Skat og jeg, at de to små rappe størrelser ikke bliver alt for fulde samt larmende, da vi gerne vil have lov til at sove uforstyrret.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 365. og allersidste samt både decembers måned og vinterens 31. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Snitte, snitte, snitte …


Hverdagen, Mad.

I dag sælger Rema 1000 på Køgevej tre peberfrugter for 12,00 kroner, så derfor købte jeg to hold altså seks af dem …

2021/12/31/0101.jpg

… der blev vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter-frostpose …

2021/12/31/0102.jpg

… derefter blev de puttet i fryseren, så de næste seks gange vi skal bruge en fintsnittet peberfrugt til en gryde-, pande- eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de seks poser med fintsnittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.

Fra kaos til orden – Vores fryser


Hverdagen.

Så har min elskede Skat og jeg igen fået fuldstændigt styr på, hvad vores fryser indeholder, for det var ikke kun dens lagerliste, der i den grad var blevet kaotisk, det var dens fire skuffer så sandeligt også.

Nu har vi så igen fået helt styr på, hvad vores fryser indeholder, fået det hele anbragt i den rigtigt skuffer samt skrevet en hel ny overskuelig lagerliste over dens indhold, så nu må vi se, om der også denne gang kommer til at gå cirka et halvt års tid før vi igen skal i gang med at rydde op i vores fryser samt skrive en ny lagerlist over dens indhold.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 365. og allersidste samt både decembers måned og vinterens 31. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år, 33 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.