… for resten af indeværende dag og uge samt den kommende weekend og vores juleferie, at min elskede Skat lige har droppet sin helt normale fredags træning, da han er mega træt samt uoplagt.

Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af formiddagen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

… hvor sneen daler blidt, udendørstemperaturen er plus cirka en grad og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min elskede Skat i gang med at pakke mine julegaver ind og jeg er i gang med at hænge pynt på årets juletræ.

… og desværre er det igen med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige under frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Nu er det et år, 32 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.