… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets nittende Formel 1 løb, så siden klokken 20:00 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets nittende Formel 1 løb, der køres på Autódromo José Carlos Pace i Brasilien i morgen.
… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skiver rugbrød.
… årets 317., efterårets 74. og november måneds trettende af slagsen over Hol- bækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder midt på eftermiddagen åbnede for himlens meget store sluser og de forsat nægter at lukke for dem.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat …
… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på sytten kilometer.
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin normale lørdagstur på sytten kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er i stand til at løbe, da jeg “hygger” mig med et begyndende migræne anfald.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe nogle af billederne til indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive dem.
… årets 317., efterårets 74. og november måneds trettende af slagsen over Hol- bækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det et år, 26 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Her til morgen overrasker samt glæder den ene af vores syv miniorkideer …
… os med sin femte blomst …
… så nu bliver det spændende, hvor mange flere blomster den kommer til at give i denne omgang.