Dagsarkiv: onsdag, 6. august 2014, 6:45

Husk at …


Hverdagen.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den syvende af sommerens ti forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Traditionen tro er det Lotto Fang Borup, Stig Ekblom, Kaj V. Hansen og Christian Møller, der vil skiftes til at være fortæller samt guid på byvandringerne.

Aftens mødested er ved Kildehuset i Maglekildestræde, hvorfra Stig Ekblom vil tage deltagerne med på en tur til de af Roskilde desværre nu for længst forsvundne vandmøller, der alle brugte Maglekildens vand som deres drivkraft.

Hvid hæklet hagesmæk


Hverdagen.

I løbet af morgen samtidigt med min Skat gjorde sig klar til at styrte ud af hoveddøren, så han kan møde på sit arbejde til tiden igen i dag, nåede jeg at hækle bindebåndene og kanten hele vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på denne hvide hæklede hagesmæk …

2014/08/06/0001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har kun brugt et halvt nøgle af de tre nøgler hvidt ( farve nummer 202 ) Bumbo Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram, jeg vandt op den 29. april i år, og min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

13.000 …


Hverdagen.

… er ikke et danske postnummer, men det er derimod antallet af indlæg, jeg i løbet af de sidste lidt under otte et halvs års tid har nået at skrive på min blog.

Imens jeg spiste min morgenmad samt nyd min morgenthe, prøvede jeg sådant bare for sjovt skyld at trykke på knappen Statistik og dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 13.006 indlæg på den.

🙂

Jeg kan lige så tydeligt huske, at da jeg skrev indlæg nummer 13, spurgte jeg mig selv om, det ikke var ret så dumt af mig, at jeg var begynde at skrive på en blog, når jeg i forvejen ikke lige frem følte, at jeg havde tid til at gøre bare nogle ganske få af alle de mange ting, jeg havde lyst til at foretage mig og det samme spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg skrev indlæg nummer 130.

Jeg kan ikke huske, om jeg over hovedet taget nåede at opdage, at det var indlæg nummer 1.300, jeg var i gang med at skrive, da jeg skrev det, for det er nok blevet skrevet cirka et halvt års tid efter jeg blev 100% fuldtids hjemmegående, men jeg kan lige så tydeligt huske, at jeg syntes, det var helt vildt, at jeg havde nået at skrive 784 indlæg, da min blog fyldte to år, og jeg var ikke mindre forbavset over at opdage, at jeg havde nået at skrive 1.650 indlæg, da den fyldte tre år.

Hvor mange flere indlæg jeg i fremtiden kommer til at skrive på min blog, aner jeg til al held slet ikke noget om på nuværende tidspunkt, men til gengæld ved jeg, at jeg ikke lige frem har planer om at holde op med at blogge og jeg ved også, at jeg har en meget lang liste med lidt over 700 indlæg, hvoraf cirka de 100 kom på i løbet af årets forsommerferie, jeg stadigvæk enten "mangler" at skrive om nogle af alle de mange dejlige ture, min Skat og jeg har været på i løbet af de sidste lidt over otte års tid eller jeg gerne vil skrive ud fra nogle af de mange tanker, der kværner rundt i mit hoved.