Den anden søndag og dermed den fjerde fridag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag. Dertil kommer, at vi begge to har været ude at løbe, først løb vi mine 2.000 meter i fællesskab og derefter løb min Skat ti kilometer.

Dertil kommer, at min Skat nåede at se dagens Formel 1 løb inklusiv optakten og jeg har nået at vaske samt stryge en maskinfuld altså 5 stykker tøj ( et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk ), der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen samt komme lidt videre med hensyn til ajourføringen af min meget mildt skrevet yderst forsømte blog.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Så har jeg lige for tredje gang i denne uge samt for tredje gang efter jeg genoptog løberiet efter en yderst ufrivillig seks uger lang pause på grund af min operation klaret at løbe 2.000 meter altså to hele kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejes.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for små fire års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det andet af mine delmål, der er 40% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 150% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.

… at det er den 22. september 2013 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 100 dage dage til, det er nytårsaften og vi allerede dagen efter tager hul på år 2014.

Jeg ved ikke, om det kun er mig, men personligt synes jeg, at sådant et helt kalenderår simpelthen bare går helt vildt hurtigt, for det er jo stort set brugt helt op, før man når at tage hul på det

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Efterårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er efterårsjævndøgn, går vi ind i vinterhalvåret, idet at det er i dette døgn, at dag og nat på hele Jordkloden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man vinterhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september, til forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts.

Helt præcist er det i aften klokken lige præcist 22:44 efter dansk tid, at Solens passere Ækvator og dermed begynder vinterhalvåret.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene imellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinter på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren på den nordlige halvkugle.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mauritius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mauritius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen officer, der var hærfører for en legion med 6.666 mand af udelukkende kristne soldater, der alle som en var blevet rekrutteret i området Theben i det øvre Ægypten og derfor kaldtes legionen for Den Thebanske Legion.

Ifølge legenden så i år 287 nægtede Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater at offer til de hedenske guder og derfor lod kejser Maximian Herculis helt unde nogen som helst form for tøven dem alle som en nedhugge.

Ifølge en anden legende så blev Sankt Mauritius sammen med alle sine soldater i Den Thebanske Legion sendt ud for at udrydde alle kristne i området, hvortil Sankt Mauritius svarede: "Vi er soldater og ikke mordere", hvorefter han sammen med alle sine soldater nægtede at deltage i nedslagtningen af kristne brødre og søstre, da de ikke mente, de var kejserens fjender.

Kejser Maximian Herculis ville ikke finde i sig i denne lydighedsnægtelse og derfor udstedte han en disciplinærstraf gående ud på, at hver tiende soldat i Sankt Mauritius legionen skulle henrettes, men da Mauritius sammen med sine befalingsmænd og menige fortsat trodsede befalingen, gentog dødsstraffen over hver tiende sig indtil alle mand havde lidt martyrdøden.

Lige ledelse ifølge legenden så efter det store blodbad på Sankt Mauritius samt hele Den Thebanske Legion holdt Kejser Maximian Herculis soldater et gilde og under dette gilde kom en gammel afskediget soldat, der hed Viktor, forbi. Han blev indbudt til at slå sig ned samt deltage i festlighederne, men han bebrejdede de festende soldater, at de kunne feste og svire blandt så mange døde.

Da de festende soldater så fortalte Victor, at ofrene kun var kristne, brast han i gråd, hvorefter han tilstod, at han selv var kristen samt at han sørgede over, at han ikke havde delt de andres martyrium, men soldaterne sørgede for, at han meget hurtigt fik sit ønske opfyldt, da han øjeblikkelig blev dræbt.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Mauritius dag.