Dagsarkiv: onsdag, 18. september 2013, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den anden onsdag samt dermed også den ottende hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i otte timer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at handle ind i Roskildes centrum samt samle kastanjer på hjemvejen, vaske og stryge en maskinfulde altså 16 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer samt vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen.

Dertil kommer, at jeg også har nået at udvælge og pakke alle de relevante billeder samt skrive og efterfølgende poste sytten meget små indlæg fra vores sytten dagen lange sensommerferie på min blog.

Aftens menu …


Hverdagen.

2013/09/18/401.jpg

… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg, en fint snittet cayennepeber, der blev plukket ude på altanen, og en fint snittet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Ajourføring af min blog – Sensommerferien 2013 – Diverse små øjebliksbilleder


Hverdagen, Oplevelser.

I morgens samtidigt med jeg nød min morgenmad og min morgenthe, så jeg på nogle af alle de frygtelige mange billeder, jeg nåede at fotografere i løbet af vores sytten dage lange skønne sensommerferie og dermed fandt jeg ud af, at mange af dem er, hvad jeg vil kalde for øjebliksbilleder, så derfor blev det lige præcist billederne til den slags små indlæg, jeg gik i gang med finde samt pakke, hvorefter jeg i løbet af dagen har nået at skrive følgende sytten meget små indlæg …

Lørdag den 24.08.2013 …
Så er det lige før
Tid til afgang
Næsten fremme
Fremme

Søndag den 25.08.2013 …
Morgenhygge
Der strækkes ud
Sådant bor vi …

Mandag den 26.08.2013 …
Arbejdsfordeling

Tirsdag den 27.08.2013 …
Morgenhygge
Der fremkaldes

Torsdag den 29.08.2013 …
Der strækkes ud
Findes der noget mere afslappende …

Fredag den 30.08.2013 …
Det er hårdt at holde forsommerferie …

Søndag den 01.09.2013 …
Der strækkes ud

Mandag den 02.09.2013 …
Så er det lige før …
Tid til afgang
Hjemme igen

… på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og er der stik imod alle former for forventninger fra min side af bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de overforstående indlæg, så kan dets titel bruges som et direkte link.

Dagens kastanjehøst


Hverdagen.

Da jeg på vej hjem inde fra Roskildes centrum kom forbi det store kastanjetræ, der står på hjørnet af Køgevej og Nordre Ringvej, så jeg, at det havde smidt eller måske nok retter tabt nogle af sine flotte grønne kastanjer, hvilket jeg tog som en direkte opfordring til, at jeg skulle samle nogle af dem op samt tage dem med hjem.

Så jeg smuttede igennem et af hullerne i den lav hæk, hvorefter jeg gik i gang med at samle kastanjer op, jeg nøjes med kun at tage de grønne af dem, for når kastanjerne stadigvæk er pakket ind i den grønne beskyttende skald, har de forhåbentlig ikke taget skade, da de ramte jorden, jeg nøjes også med at tage nogle få af dem, for andre kastanjeelsker skal også have en chance for at kunne få nogen af dem.

Da jeg kom hjem, lagde jeg alle de grønne kastanjer, ned i et lille hvidt porcelæns fad …

2013/09/18/301.jpg

… der efterfølgende blev stillet på en af hylderne ude på altanen.

Det store gemmehæfte Julen 2013


Hverdagen.

Da jeg under formiddagens lille kombinerede gå- og indkøbstur handlede ind hos Føtex i Roskilde Stations Center, fik jeg øje på Det store gemmehæfte Julen 2013

2013/09/18/201.jpg

… der udkom i mandags, hvorefter jeg købte det.

Nu ved jeg udemærket godt, at der nok stort set ikke findes andre end lige præcist mig, der her lidt over tre måneders tid før juleaften kan finde på at købe sådant et hæfte, men nu har jeg holdt det fast hvert år lige siden det udkom allerførste gang i 1992 og det har jeg altså tænkt mig at forsætte med at gøre også selv om det meget langt fra er mig, der er med til at holde liv i ting som aviser, magasiner samt ugeblade.

For lige bort set fra jeg abonnere på Anders And & Co., I form samt The World Of Cross Stitching og jeg køber Anders And Ekstra i løssalg, hver gang det udkommer, så holder samt læser jeg ingen som helst andre former for aviser, blade og magasiner ud over Gaffa, Lime samt Ud og se, som jeg for øvrigt henter ganske gratist hos henholdsvis Fona og Netto samt på stationen, hver gang de udkommer.

Det pudsige er, at jeg ikke køber dette specielle julemagasin for at få gode ideer til årets juleudsmykning eller på grund af de mange madopskrifter, men derimod køber jeg det på grund af dets mange spændende artikler om diverse julerelaterede ting som for eksempel hvorfra de forskellige elementer i den såkaldte traditionelle danske jul stammer samt om diverse julemarker- og juleudstillinger.

Jeg har endnu ikke nået at læse årets udgave af Det store gemmehæfte Julen, men jeg har bladret i det og jeg kan allerede nu se, at jeg vil læse det meste af dets indhold.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… over Astersvej klokken henholdsvis lige præcist 6:48 …

2013/09/18/101.jpg

… da jeg fotograferede den via det åbne vindue i badeværelset, og klokken lige præcist 6:49 …

2013/09/18/102.jpg

… da jeg fotograferede den via det lukkede vindue i soveværelset.

Brune kastanjer – Del 2


Hverdagen.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg ikke er fan af hverken efteråret eller vinteren også selv jeg da godt kan nyde deres skønhed som for eksempel de kønne kastanjer

2013/09/18/001.jpg

… der lige nu spreder lidt hygge ude på vores køkkenbord.

Efterår tamperdagen


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Høst tamperdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke skal årets fire årstider indledelse med tre fastedage, hvilket skyldes, at ordet tamper er afledt af det latinske ord quatemper, der betyder kvartal samt at hver af årets fire årstid jo varer cirka et kvartal.

Der skal således fastes den første onsdag, fredag samt lørdag efter askeonsdag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter pinsedag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Høst Korsmesse og den første onsdag, fredag samt lørdag efter Santa Lucia, hvilket man kan huske ved hjælp af dette lille vers …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist
.

Fra år 1542 afholdte man på samme måned ved indgangen til hver af de fire årstiders begyndelse en så kaldt tamperdag, på hvilket der afholdtes tamperret, og derfor prøvede man på, at få tamperdagene til at falde på faste datoer nemlig henholdsvis den 2. eller 16. marts, den 1. juni, den 21. september samt den 14. december, men de kom dog aldrig til at ligge 100% fast, da man holdt fast i den katolske kirkes afholdes af tamperdagene.

Tamperretten behandlede kun ægteskabelige sager og hvis en ung pige for eksempel kunne bevise, at hun var blevet tvunget til at trolove sig ganske mod sin vilje, kunne hun få tamperretten til at ophæve forbindelsen.

Tamperretten blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med efterårs tamperdagen ud over at fra den retning vinden blæser på efterårs tamperdagen vil vinden blæse hele kvartalet.