Vi har desværre ingen kæledyr, hvilket jeg er meget ked af, men lige for tiden er muligheden for at have et kæledyr simpelthen bare ikke tilstede i vores liv. Til gengæld har jeg så potteplanter stående alle de steder i vores lejlighed, hvor det kan lade sig gøre, hele året rundt samt på altanen i sommerhalvåret.
🙂
Da jeg i formiddags gik forbi Bakkegårdens Kiosk, fik jeg øje på nogle ret så underlige kaktusser, der stod i butikkens vindue, og inden jeg fik set mig om, havde jeg ikke kun været inde i butikken for at se, hvad de kostede, jeg var sørme også kommet til at købe en af dem …
… den kostede 30,00 kroner og nu er jeg så lidt spændt på, hvor mange år den kommer til at holde, for kaktusser plejer at at holde længe meget længe hos mig samt om der mon kommer blomster på den.
Bonusinformation …
Den søde hvide mini porcelæns urtepotte skjuler købte jeg hos Tiger for cirka ti års tid siden for en rund tier og efterfølgende har jeg så udstyret den med de søde små gule silkesløjfer.