Arkiver

Små havebøger


Hverdagen.

Jeg prøver på som minimum at gå en lille tur på cirka fire fem seks kilometer hver dag både fordi jeg holder rigtigt meget af at gå og fordi det lige bort set fra løb, hvor jeg jo desværre stadigvæk ikke kan løbe længere end to kilometer tre gange om uge, samt mine bækkenbunds- og maveøvelser hver morgen, rent faktisk er den eneste form for motion, jeg dyrker.

Så da jeg havde hængt langt det meste af dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen samt jeg havde strøget resten af det, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset, og jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelset i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte et par brugte batterier i den ophængte container til den slags samt skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, hvorefter jeg lige puttede pap i den dertil opstillede container på stamvejen, før jeg forsatte ad stamvejen, Køgevej, Søndre Ringvej, tværs over Ringstedgade til Netto på Holbækvej, hvor jeg dels fik købte nogle ganske få helt almindelige hverdagsvarer samt jeg dels fik soldet for 30,00 kroner, da butikken havde sat disse seks små havebøger …

2012/04/23/001.jpg

… der er fra forlaget Everbest Books, ned til en rund femmer per styk.

De seks små havebøger handler om henholdsvis "Blomstrende bede", "Den lille urtehave", "Frugt og bær", "Hække, buske og træer – Havekalenderen", "Løg- og knoldvækster" samt "Planter til krukker – Den mediterrane have".

Til at starte med have jeg undladt at købe den lille havebog, der handler om hække, buske og træer, da jeg går fra, at vi næppe får plads til den slags på vores lukkede altan, men da jeg så efterfølgende gennemgik min kassebon og jeg dermed opdagede, at den ene af de fem små havebøger var gået ind til en rund tier og det var meget nærmere for salgsassistenten, at jeg bare tog den manglede bog i stedet for, hun skulle til at give mig en rund femmer retur, så gjorde jeg selvfølgeligt det.

Jeg gik hjemad via Holbækvej, tværs over Ringstedgade, videre af Søndre Ringvej, hvor jeg lige fik købt diverse helt almindelige hverdagsvarer, Køgevej samt stamvejen og da jeg kom hjem, puttede jeg lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, hvorefter jeg besluttede, at jeg ville gå en tur mere, men det kommer der mere om i det næste indlæg.