Min Skat og jeg har begge to et meget stort behov for at være alene, og derfor så endte det med, at vi brugte denne lørdags formiddag på hver sin måde. For min Skat blev hjemme, hvor han hyggede sig sammen med sin computer, og jeg gik en tur i vores område at Roskilde.
Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, derefter puttede jeg lige pap i den dertil opstillede container på stamvejen, før jeg forsatte til Fakta på Køgevej, hvor jeg så bare ikke lige kunne få det, jeg skulle have haft derfra.
Jeg forsatte ad Køgevej samt tunellen under stationen hen til Roskilde Station, hvor jeg hentede det sidste nye nummer af "Ud & Se", hvorefter jeg forsatte hen til Føtex, hvor jeg købte peberfrugter, vindruer samt ærter, før jeg forsatte ad Jernbanegade, Ringstedsgade, Rådmandshave samt Møllehusvej til Roskildes Kongres & Idrætscenter …
… der i denne weekend huser Scrap a Mania, for jeg havde en fribillet dertil. Nu indrømmer jeg hellere end gerne, at jeg ikke gør det i scrapbooking og at jeg derfor nok ikke lige frem tilhører messens målgruppe, men dels er det nogen gang sjovt at se noget nyt og dels så fik jeg også lige købt nogle ganske få ting til årets udgave af en pakkekalender til Heidi.
Selv kom jeg kun til at solde for 30,00 kroner, hvilket skyldes tre forskellige ark glitter stickers med den søde Fizzy Moon bamse …
… der skal bruges som dekoration på diverse breve, gaver samt kort.
Jeg forsatte ad Møllehusvej hen til Netto på Holbækvej, hvor jeg lige fik handlet lidt ind, før jeg gik hjemad via Holbækvej, Søndre Ringvej, hvor jeg lige fik Handlet lidt ind hos Aldi, Køgevej samt stamvejen og da jeg kom hjem satte jeg lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg smurte samt spiste min frokost.