Månedsarkiv: februar 2011

Så blev det …


Hverdagen.

… endeligt langt om længe fredag og dermed er arbejdsdelen af indeværende uge så småt ved at være overstået i hvert fald for min Skats og mit vedkommen. Det betyder også, at den allerværste af de tre uger, hvor håndværkerne skal være i gang med del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i hele vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed, er ved at være overstået.

🙂

På et eller andet tidspunkt i løbet af i dag i tidsrummet fra klokken 7:00 til klokken 17:00, kommer der en håndværker, der skal ordne de bløde fuger i gulvet i vores badeværelse og når de er helt tørre, hvilket så nok vil sige i morgen, så kan vi atter komme til at bade i vores eget badeværelse og dermed er vi ikke længere henvis til den af de to yderst uhumske skurvogne for enden af vores blok.

🙂

At det endeligt langt om længe er blevet fredag, har jo så også den store fordel, at vi dermed er komme lidt næremere på vores påskeferie, som der lige præcist i dag "kun" er otte hele uger samt en enkelt arbejdsdags tid til, hvis min Skat ellers får mulighed for at holde tre ferie- eller flexdage eller han bare i det mindste kan få lov til at arbejde hjemmefra de tre første hverdage i selv påskeugen.

Aftens menu …


Hverdagen.

… endte med at blive til to forskellige retter, for min Skat fik …

2011/02/17/301.jpg

… pomfrit, kyletter samt nogle skriver rugbrød og jeg fik …

2011/02/17/302.jpg

… pomfrit, to forårsruller samt nogle skriver rugbrød.

I aften skal vi ikke hente koldt vand i opgangen, der så lige skal koges, før vi kan vaske op. For vi har nemlig fået både det kolde som vel som det varme vand tilbage både i vores badeværelse samt i vores køkken. JUBI !!!!

En statusreport fra slagmarken – Del 4


Hverdagen.

I dag har håndværkerne nået at montere den nye lunestreng …

2011/02/17/201.jpg

… samt håndvasken og toilettet …

2011/02/17/202.jpg

… i vores badeværelse, de har også nået at montere de nye lodrette vandrør samt vandmålerne …

2011/02/17/203.jpg

… i skabet under vores køkkenvask og det bedste af det hele er … at der er vand i dem.

🙂

Så i aften skal vi til al held ikke hente kold vand i opgangen, der så lige skal koges, før vi kan komme til at vaske op, og det allerbedste af det hele er … at fra nu af er vi ikke længere henvis til den ene af de to yderst uhumske skurvogne for enden af vores blok, når vi skal på toilettet.

🙂

Vi må dog forsat ikke gå i bad i vores badeværelse, fordi gulvet ikke må blive vådt, så længe fugerne i gulvet endnu ikke er blevet fuget, men hvis alt går efter planerne, så bliver de fuget i løbet af i morgen.

Rapt stof


Hverdagen, Ænder.

De fleste af landets skoler har vinterferie i denne uge og derfor har Nicolai det også. Da Heidi og Brian ikke havde mulighed for at få en uges ferie eller bare holde nogle fridage i løbet af denne uge, har Nicolai derfor holdt vinterferie i Fakse hos Wivi og Christian. Aftalen er så, at de skal køre ham hjem eller rettere ind til Heidi på hendes arbejde i dag og da de så på en måde kommer næsten lige forbi mig, kan Wivi jo lige kigge forbi mig, så hun kan hente de to poser, der står og venter på hende.

Det endte med, at både Nicolai og Wivi kom, og selv om besøget kun kom til at tage maximalt ti minutters tid og det er så nok meget højt sat, for mere tid sammen kunne Christian, der for øvrigt blev siddende i bilen, ikke unde os, så var det hyggeligt at se dem.

🙂

Wivi havde taget mine fødselsdagsgaver …

2011/02/17/101.jpg

… med, så hun er helt sikkert på, jeg får dem på dagen og så havde hun dette søde stykke bomuldsstof …

2011/02/17/102.jpg

… med små glade ællinger med til mig.

🙂

Det måler 105,00 gange 140,00 centimeter og jeg har allerede fået et par tre rigtigt gode ideer med hensyn til hvad, det kan bruges til.

Forsat sippet


Hverdagen.

I går morges tillod jeg mig at skrive, at jeg nok bare er oversippet og jeg er nok ikke blevet mindre sippet siden da. For jeg synes altså ikke lige frem, at det er indbydende eller lækkert at blive mødt af synet af en bruseniche, der ser sådant ud …

2011/02/17/001.jpg

… eller synet af en håndvask, der ser sådant ud …

2011/02/17/002.jpg

… og hvis I så putter de to billeder ovenpå hinanden, så har I nok et ret så godt billede af, hvordan toilettet ser ud. Vandstanden i både brusenichen samt håndvasken steg for øvrigt, da toilettet skyllede ud, hvilket ikke lige frem gav mig større lyst til at gå i bad.

Der er stadigvæk ikke blevet gjort rent i skurvognene og dette billede …

2011/02/17/003.jpg

… er fotograferet det sted i den skurvogn, jeg besøgte her til morgen, hvor der er mest rent.
 
 
Så vil jeg lige komme med en lille rettelse … i mit indlæg i går morges skrev jeg …

"Det er alle beboerne fra to opgange altså fra 12 lejligheder, der er henvis til at bruge disse to skurvogne. Det vil sige i dagtimerne fra klokken 7:00 til cirka 17:00 er det nu beboerne fra fire opgange altså fra 24 lejligheder og der bor i gennemsnit to personer i hver lejlighed, hvilket vil sige, at vi er cirka 48 personer om at dels om to skurvogne".

… og det passer så bare ikke, for det er alle beboerne fra tre opgange altså fra 18 lejligheder, der er henvis til at bruge disse to skurvogne. Det vil sige i dagtimerne fra klokken 7:00 til cirka 17:00 er det nu beboerne fra fem opgange altså fra 30 lejligheder og der bor i gennemsnit to personer i hver lejlighed, hvilket vil sige, at vi er cirka 60 personer om at dels om to skurvogne, hvor der for øvrigt stadigvæk ikke er blevet gjort rent siden den 9. februar 2011. Hvilket efter min personlige mening på ingen som helst måder gør det spor bedre nok snare tvært imod !

En statusreport fra slagmarken – Del 3


Hverdagen.

Da håndværkeren, der havde borret de tre store huller i vores badeværelses gulv, forlod vores lejlighed i går eftermiddags ved 14:00 tiden, sagde han: "Vi kommer tilbage til din lejlighed i morgen tidligt". Nu er jeg udemærket godt klar over, at forskellige personer også har forskellige opfattelser af, hvad der er tidligt og hvad der er sent, men i min verden er klokken 11:00 altså bare ikke tidligt om morgen, men derimod sidst for formiddag.

De var to håndværker om at sætte vores nye faldstamme op …

2011/02/16/201.jpg

… og den er der så alt andet end en skønhedsåbenbaring …

2011/02/16/202.jpg

… og den måde, hvorpå den er samlet, gør den på ingen måder kønnere, men det er jo nok med den lige som med så meget andet … man lærer vel at at leve med det mindre pæne syn og nu var jeg altså sød, da jeg skrev det.

Det tog to håndværker cirka en lille halv times tid at sætte den nye faldstamme op og så så jeg bare ikke noget til nogen som helst former for håndværker før ved 14:30 tiden, hvor der lige kom en håndværker, der brugte cirka fem minutter på at montere afløbet under vores køkkenvask …

2011/02/16/203.jpg

… så nu bliver vi fremover fri for at bruge vores nødafløb.

Jeg tillader mig så lige at undre mig over, hvorfor den omtalte håndværker eller en af hans kollegaer så ikke lige kunne havde haft nået at bruge de cirka fem minutters tid, der vil tage, at montere vores toilet. For vi er begge to ved at være langt mere end trætte af at skulle bruge en uhumsk skurvogn, hvor der for øvrigt stadigvæk ikke er blevet gjort rent.

Tre nye BUD badeænder


Hverdagen, Ænder.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, blev vi enige om, at når han var hjemme og han dermed kunne lukke håndværkerne ind og ud af vores lejlighed, så kunne jeg godt lige gå en lille tur i vores lokalområde, hvilket jeg også tragte til. Lige inden jeg gik hjemmefra, spurgte min Skat mig, om han kunne lokke mig til at gå rundt om Bande i Algade samt købe tre små ting for ham og selvfølgeligt ville jeg det.

Jeg startede med at gå rundt om containeren med dagrenovation og derefter gik jeg rundt om containeren med pap, før jeg forsatte ad stamvejen samt Køgevej ind til Roskildes Station. Første stop på min lille gåtur blev Kort & Godt, hvor jeg købt den Jumbobog, der udkom i mandags, før jeg forsatte hen til Bahne, hvor jeg meget hurtigt fandt de tre ting eller rettere de tre badeænder, jeg havde lovet min Skat at købe for ham.

Nogle vil måske nok mene, at det er lidt snyd, at jeg selv skulle købe de tre badeænder, han gerne ville give mig, men jeg havde mere behov for at gå en lille tur end ham og så er det jo lige som mig, der samler på ænder, så det gjorde jeg hellere end gerne for ham.

🙂

Den første af dagens tre nye badeænder er en Decor Duck

2011/02/16/101.jpg

… og den er der også meget fint dekoreret med et blomstermotiv. Den anden af dagens tre nye badeænder er en Gun Duck

2011/02/16/102.jpg

… og den er i den grad bevæbnet til næbbet, da den har ikke mindre end ni skydevåben med sig. Dens motto er "Duck !! …That was close !". Den sidste af dagens tre nye badeænder er en Hugs & Kisses Duck

2011/02/16/103.jpg

… og den er der også så sød, at jeg lige frem får lyst til at kramme og nusse den.

Dagens tre nye badeænder er alle som en fra Designroom Gruop nærmere bestemt deres Bud serie med Lyxury Ducks, og så de alle som en var sat ned fra 79,95 kroner per styk til en rund tyver per styk.

Jeg var lige en hurtigt tur igennem Føtex i Roskilde Stations Center for at handle lidt ind, før jeg gik gik hjemad via Køgevej samt Stamvejen og da jeg kom hjem, satte jeg lige de nyindkøbte varer på plads, før jeg pakkede mine tre nye badeænder ud.

Sippet ?


Hverdagen.

Så er vi nået til den tredje dag i den første uge, hvor håndværkerne skal være i gang med den del af den helt store udskiftning af samtlige fladstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighede og hvis vi er meget heldige, så går håndværkerne i gang med dagens opgaver ved cirka 7:00 tiden.

I går så jeg ikke noget til nogen som helst former for håndværker før klokken 8:22 samt efter klokken 14:00 og alt i alt blev der arbejdet i vores lejlighed i sammenlagt maximalt tre timer, hvilket jo var pænt meget i forhold til arbejdsindsatsen i mandags.

Det betyder jo så, at vi for tredje dag ikke har nogen som helt former for hverken afløb eller brugsvand i vores lejlighed. Så derfor er vi nødt til at benytte den ene af de to skurvogne, der står for enden af vores blok, hver gang vi skal i bad eller på toilettet, og I må meget gerne kalde mig for en sippe, men i forvejen bryder jeg mig altså ikke lige frem særligt meget om at bruge offentlige badeforhold samt toiletter, altså benytte den sammen bruseniche og det samme toilet, der bliver brugt af nogen, hvis hygiejne eller mangle på sammen jeg ikke har kendskab til, og jeg tillader mig altså at syntes, at det ikke er særligt lækkert at stå nøgen inklusiv med bare fødder i en bruseniche, der ser sådant ud …

2011/02/16/001.jpg

… eller børste tænder samt vaske hænder ved en vask, der ser sådant ud …

2011/02/16/002.jpg

… og så skal jeg nok skåne jer for et billede af toilettet, for det er endnu værre, og når det skyller ud, så stiger der vand op i både brusenichen samt i håndvasket, hvilket efter min mening ikke er særlig delikat, men så kan I lige se denne seddel …

2011/02/16/003.jpg

… så er det vel ikke underligt, at man ikke lige frem kan kalde den skurvogn for ren ?

Det er alle beboerne fra to opgange altså fra 12 lejligheder, der er henvis til at bruge disse to skurvogne. Det vil sige i dagtimerne fra klokken 7:00 til cirka 17:00 er det nu beboerne fra fire opgange altså fra 24 lejlighede og der bor i gennemsnit to personer i hver lejlighed, hvilket vil sige, at vi er cirka 48 personer om at dels om to skurvogne, og så er det nu en uges tid siden, der er gjort rent i de to skurvogne.

Vi, der er henvist til at bruge dem, er vist lidt mere end almindelige heldige, hvis vi ikke når at blive syge på grund af den mangelede forståelse for rengøring.

Jeg er udemærket godt klar over, at jeg skal gøre rent efter mig selv, hvilket jeg selvfølgeligt også gør, men jeg havde altså ikke lige forventet, at jeg skulle starte med at gør rent efter alle de andre, der også benytter skurvognen, og jeg tillader mig at mene, at slags burde man havde haft taget højde for samt sørget for at der blev gjort lidt oftere rent end bare en gang om ugen.

Små sorte hæklede halstørklæder


Hverdagen, Håndarbejde.

I løbet af aften, imens min Skat så et eller andet på Discovy, nåede jeg at hækle tolv små sorte halstørklæde, hvoraf de tre kan ses her …

2011/02/15/201.jpg

… ud af de allersidste helt små rester af sort ( farve nummer 502000 ) "ID Bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, der var tilbage, da jeg havde hæklet det sorte araknofobisk halstørklæde samt de tre sorte buttede edderkopper, og dermed har jeg lige kunne udstyre det første af de to hæklede halstørklæde med snemænd med små halstørklæder …

2011/02/15/202.jpg

… så på en måde kan jeg vel godt skrive, at jeg har hæklet halstrøklæder til mit halstørklæde ?