Arkiver

Hæklet halstørklæde med snemænd


Hverdagen, Håndarbejde.

Det er cirka en lille måneds tid siden, jeg fik ideen, men på det tidspunkt var jeg allerede i fuld gang med at hækle på vores sengetæppe samt brodere på et lille billede med kolibrier, jeg begyndte på i vores påskeferie sidste år og som jeg er gået i stå med, fordi farverne på mønstret ikke passer med farverne på det medfølgende broderigarn, og da jeg aldrig har mere en maximalt to igangværende håndarbejds projekter, så måtte jeg jo vente med at gå i gang med at føre ideen ud i livet til det ene af de igangværende håndarbejds projekter var afsluttet.

Det kunne jeg så bare ikke helt, så da min Skat og jeg sad i regionaltoget på vej til årets julefrokost, begyndte jeg at hækle på det halstørklæde …

2011/01/12/201.jpg

… jeg lige har fået hæftet de allersidste hæfteender på, og der var mange rigtigt mange hæfteender på dette projekt, for der var ikke mindre end 144 af slagsen.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, da det jo er den slags, jeg allerhelst vil bruge min tid på at fremstille, og jeg har brugt tre nøgler hvidt ( farve nummer 502014 ) og et nøgle sort ( farve nummer 502000 ) "ID Bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark samt 12 lyserøde og 60 sorte plastikperler med en diameter på 5 millimeter fra Tiger.

Da man jo ikke kan købe perler i løstvægt hos Tiger, har jeg været nødt til at købe en pose af hver farve, men total prisen for mit nye halstørklæde, der nok er mere til pynt end til gavn, har så stadigvæk kun været fire nøgler bomuldsgarn a 12,95 kroner samt to poser plastikperler a 5,00 kroner og det giver så en slut pris på 61,80 kroner. Hvilket i min venden er en helt rimelig pris for et halstørklæde og især fordi der er tale om et stykke unika, da jeg lige ind til, jeg selv har givet et væk i gave eller en har kopieret min ide, er den eneste der har sådant et halstørklæde med glade buttede snemænd.