Arkiver

Et lille broderet billed med en stående ælling


Hverdagen, Håndarbejde, Ænder.

I lørdags modtog jeg det sidste nye nummer af The World Of Cross Stitching, det vil sige blad nummer 174, og denne gang er den lille medfølgende gave en pose med tre søde kvadratiske kort med grafiske dekorationer i glade forårsfarver, et lille stykke broderistor samt 24 korte stykker broderigarn i forskellige glade forårsfarver. Inde i baldet er der så to små motiver, der kan sys af det medfølgende garn på det medfølgende broderistof.

Da det ene af de to små motiver er en sød lille legende kattekilling og det andet af de to små motiver er en sød lille stående ælling, kommer det vel næppe helt bag på nogen af dem, der kender mig eller som bare sådant nogenlunde regelmæssigt læser med på min blog, hvilket af de to små søde motiver jeg valgte af brodere …

2011/02/24/501.jpg

… den er der også bare noget så sød og lige til at kramme samt holde af den lille ælling, som den står der og beundre de små forårsblomster.

Jeg har endnu ikke helt besluttet mig til, om jeg vil putte det lille broderede billed med ællingen alene eller sammen med et af de trykte kort med grafiske dekorationer ind i en lille ramme, men da jeg under inden som helst omstændigheder får billede frem at hænge eller stå, før vi er nået noget længere med istandsættelsen af vores lejlighed, så har jeg jo masser af tid til at tænke over, hvilken af de to løsninger jeg vil benytte mig af.