… var en genudsendelse fra i går …
… varm wok ala Peter ( læs: bacon i små skiver, tern af svinekød, fint snittet løg, majs, tern af rød peberfrugt, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil mange skriver rugbrød samt masser af vand.
Ganske som jeg også tillod mig at skrive i tirsdags samt i går, så er der praktisk opgaver, man udfører med glæde, og så er der praktiske opgaver, man udfører med alt andet end gælde, og til den sidste kategori hører så absolut den opgave, jeg har brugt en del timer på i løbet af denne onsdag.
På den anden side så er det allerede om tolv dage altså mandag den 14. februar 2011, at den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vanderør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed, begynder og derfor er det ved at være i noget nær allersidste øjeblik, hvis jeg skal have nået at pakke de af mine dejlige ænder, der ikke står bag lukkede glaslåger, ned, så de ikke kommer til at tage skade, imens håndværkerne er i gang i vores lejlighed.
Så i løbet af dagen har jeg nået at pakke nogle flere af mine mellemstore, mindre samt samt små ænder ned i fire grå 31 liters SmartBokse …
… og ganske typisk samt helt normalt for mig, så har jeg selvfølge sat et lille nummer på hvert af de fire grå 31 liters SmartBokse, lige som jeg også har oprettet et regneark til dem hver på min computer. I disse regneark har jeg en kolonne til antal, en kolonne til en kort beskrivelse af anden / ænderne, en kolonne til pris samt en kolonne til diverse små bemærkninger som for eksempel hvem jeg har fået den pågældende and af eller hvor jeg har købt den samt hvad jeg har givet for den.
Det er desværre ikke alle mine ænder, jeg kan huske, hvem jeg har fået dem af eller hvor jeg købt dem samt hvad jeg har givet for dem, så de to sidste kolonner er lettere manglefulde.
Alle mine ænder og jeg er stadigvæk alt andet end glade for det, jeg lige for tiden er i gang med at foretage mig med dem, og jeg håber, at jeg meget snart får mulighed får at blive genforenet med dem.
For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Kyndelmisse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Kyndelmisse er en meget gammel dansk helligdag, der hvert år falder den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for "Kjørmes Knud", og kyndelmisse er da også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse, som er sammensat af kyndel = candelarum, altså lys og missa altså messe.
Ved kyndelmisse markerer man, at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys, der skal bruges i det kommende år, velsignes. At det sker lige præcist denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage efter den dag, der af kirken er udnævnt til at være dagen, hvor Jesus blev født.
For i følge Det Gamle Testamente var en kvide uren i fyrre dagen efter en fødsels og derfor måtte hun først på ny ledes ind i menigheden, når disse fyrre dage var gået. Den 2. februar var det derfor tid til, at Jomfru Maria, der var mor til Jesus, kunne fremstilles i templet, hvor hun så kunne gennemleve den traditionelle religiøse renselse.
Kyndelmisse ( læs: den tidligere Lysfest ) er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at kyndelmisse sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.
Selv om kyndelmisse i over 200 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag i Danmark, er der dog i disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, der eventuelt er forbundet med dåb af kommende konfirmander.
Ved kyndelmisse afholdes Kjørmes-gilde, der traditionelt er et sammenskudsgilde, hvor der spises en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.
Ligesom med så mange andre af årets helligdage og øvrige mærkedage er der også masser af overtro og varsler ved kyndelmisse. Blandt andet kan der denne dag tages adskillige vejrvarsler og et velkendt rim lyder som følgende …
Kyndelmisse knude ( læs: hårdt vintervejr )
som vil tude
holder derude
med sine stude
og ryster sin klude
da er den halve vinter ude
Man plejer at sige, at en grøn ( læs: vejrmæssigt mild ) kyndelmisse giver en spids ( læs: kold ) påske, og hvis solen skinner fra en klar blå himmel til kyndelmisse, så kommer der meget sne bagefter.
Det skal allerhelst blæse meget kraftigt på kyndelmissedag, og det skal allerhelst blæse så voldsomt, at "atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden", for så vil vinterens magt være alvorlig truet og kulden vil ikke varer ret meget længere.
Ved kyndelmisse kan dyrene ude i naturen fortælle os meget om, hvordan vejret bliver i det næste stykke tid. For eksempel … så vil man meget nødigt høre lærkesang ved kyndelmisse. For man plejer at sige: "at lige så mange dage, som lærken synder før kyndelmisse, lige så mange dage skal den græde ( læs: tie stille ) efter voldermisse ( læs: 1. maj )".
Hvis solen skinner på kyndelmissedag bliver grævlingen bange, når den kommer op af sin hule, og så løber den tilbage til trykheden ned i hulen, hvor den så bliver i de næste syv ugers tid, altså lige indtil vinteren er forbi, men hvis vejret er gråt og trist på kyndelmissedag så bliver grævlingen oppe på jorden, og så vil resten af vinteren blive mild, og foråret vil komme tidligt.
I det gamle bondesamfund piskede man frugttræerne med ris for at sikre en god høst og man foretog en rituelle pløjninger, som skulle sikre god høst. Man plejede at sige, at "Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø" samt at "Sankt Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme", da dagen den gang regnes for at være årets koldeste dag.
På kyndelmissedag spiste man flæsk for at forhindre hunger, og det var en tommelfingerregel for bønderne, at de ved kyndelmisse skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.