Månedsarkiv: februar 2011

En lille udviklingsopgave – Del 2


Hverdagen, Håndarbejde.

Så er jeg lige blevet helt færdigt med at løse den lille "hyggelige" udviklingsopgave med at skille alle de sammenfiltrede kroge ad. Nu er de så ikke kun blevet skilt ad, de er også blevet sorteret …

2011/02/09/201.jpg

… da de store kroge er blevet lagt ned i små klare lynlåsplastikposer med 50 kroge i hver og de små kroge er blevet lagt ned i små klare lynlåsplastikposer med 75 stykker i hver.

Da jeg jo skulle foretage mig et eller andet, imens jeg sad og skilte alle disse kroge ad, kom jeg sådant bare for sjovt skyld til at tælle dem samtidigt med de blev lagt ned i diverse små klare lynlåsplastikposer og dermed fandt jeg så ud af, hvor "få" ting, der i grunden har været på vores juletræ anno 2010, hvor stort se alle vores totalt 180 store og 710 små kroge var i brug.

Så kan jeg altså virkeligt godt forstå, at min Skat og jeg brugte det meste af en dag på at pynte vores juletræ og at vi brugte stort set næsten lige så lang tid på at tage pynten af juletræet. For det er jo ikke alt pynten, der har hængt på årets juletræ, der er hængt op ved hjælp at en krog, da mange ting har jo en snor, de hænger i.

God morgen sol


Hverdagen.

En af de mange ting, jeg virkeligt nyder ved at være 100% fuldtids hjemmegående, er, at jeg dermed har mulighed for at bruge lige præcist så meget tid, som jeg har lyst at bruge, på at nyde dagens solopgang.

🙂

Dagens meget flotte solopgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:59 …

2011/02/09/101.jpg

… klokken lige præcist 8:04 …

2011/02/09/102.jpg

… klokken lige præcist 8:09 …

2011/02/09/103.jpg

… samt klokken lige præcist 8:14 …

2011/02/09/104.jpg

… hvor solen lige akkurat var nået op over trætoppene.

De fire overfor viste billeder er alle som et fotografret via det åbne vindue i vores badeværelset og det var en noget kold fornøjelse, da udendørstemperaturen her i Roskilde lige nu kun er plus 2,8 grader, men det er dog trods alt ikke frostvejr og solen skinner, så forhåbentligt bliver det en vejrmæssig rigtigt smuk dag i dag.

🙂

Vaskemaskinen er i fuld gang med dagens anden samt sidste maskinefuld og jeg må nok hellere se at blive færdig med den lille "hyggelige" udviklingsopgave, jeg gik i gang med i morges.

En lille udviklingsopgave …


Hverdagen, Håndarbejde.

… kan det, jeg lige om lidt går i gang, hvis mere end godt kaldes …

2011/02/09/001.jpg

Nytårsdag, da min Skat og jeg pillede pynten af juletræet, syntes vi begge to, at det var en rigtigt god ide at samle alle de løse kroge i et låget til en lille papæske. Det synes jeg så bare ikke lige nu, hvor jeg skal til at putte dem på plads … for de har da godt nok traditionen tro filtret sig rigtigt sammen og derfor ligger de lige nu i en stor samlet bunke, det er mere end svært at få bare en enkelt løs krog ud af.

Enten skal jeg skille dem alle sammen ad nu eller også så skal vi gøre det, når vi skal bruge dem igen i forbindelse med vi pynter årets juletræ, og den sidste mulighed er vel egentlig bare at udsætte løsningen af denne "hyggelige" lille udviklingsopgave. For det skal jo lige som gøres på et eller andet tidspunkt, da vi ikke rigtigt kan bruge krogene, så længe de hænger sammen på denne måde.

Strømafbrydelse


Hverdagen.

Min Skat og jeg var lige blevet færdige med at nyde aftens menu, og vi sad stadigvæk godt til rette ved spisebordet, imens vi hyggesnakkede, da strømmen forsvandt.

Det er til al held ikke så tit, rent faktisk er det ret så sjældent, at vi oplever en strømafbrydelse, men det hænder dog af og til og sidste gang vi oplevede en strømafbrydelse var onsdag den 19. januar 2011, hvor vi så, da strømmen var kommet tilbage, manglede alle former for brugsvand.

Jeg sad, så jeg kunne se ud af vores altandøre og derfor kunne jeg se, at blokken bag os ikke manglede strøm, for der var stadigvæk lys i stort set samtlige køkkenvinduer. Da min Skat så rejste sig for at se ud af altandørene, så han ud af vores køkkenvindue, at blokken foran os heller ikke manglede strøm, for der var lys i flere af stuevinduerne.

Så derfor var det helt naturligt for os begge to lige at tjekke vores eget relæ for at finde ud af, hvorfor vi ikke havde nogen strøm. Det blev vi dog ikke klogere af, for der var intet unormalt ved vores relæ, for ingen af dets grupper var slået fra og der var ikke nogle sikringer, der var sprunget.

Derfor gik jeg ud i vores opgang for at se, om der var strøm der, hvilket der ikke var. Da jeg stod ude på trappeafsatsen, kunne jeg høre at vores under-underbo også var ude på trappen og at han var på vej ned i kælderen for at tjekke om der var lys der, hvilket der ikke var.

Min Skat og jeg tog lige lidt overtøj på og så gik vi ned ad trappen samt ud på gaden og tilsyneladende var det kun vores halvdel af vores blok, det eneste sted i hele kvartet, der manglede strøm, hvilket vi fortalte vores under-underbo, da vi mødte ham på trappen, da vi var på vej op til vores lejlighed.

Vi var ikke blevet klogere med hensyn til, hvad der var årsagen til strømafbrydelsen, men efter en lille halv times tid kom strømmen tilbage, og så skyndte vi os at aflive aftens opvask, imens der var både strøm samt vand, hvorefter vi satte os foran hver sin computer.

Aftens menu …


Hverdagen.

2011/02/08/201.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegte panerede skinkeschnitzeller, der er smagt til med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skriver rugbrød.

God eftermiddag sol


Hverdagen.

Dagens smukke solnedgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:51 …

2011/02/08/101.jpg

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den via det lukkede vindue i vores arbejdsværelse.

God morgen sol


Hverdagen.

Dagens spændende solopgang over Holbækmotorvejen klokken henholdsvis lige præcist 7:53 …

2011/02/08/001.jpg

… klokken lige præcist 7:58 …

2011/02/08/002.jpg

… og klokken lige præcist 8:01 …

2011/02/08/003.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det lukkede vindue i vores soveværelse og så var solen kommet så højt op på himlen, så hvis jeg havde forsat med at fotografere via det lukkede vindue i vores soveværelset, ville billederne have haft afsløret, at vinduet igen trænger til at blive pudset, så derfor gik jeg ud i badeværelset og via dets åbne vindue fotograferede jeg så dagens spændende solopgang klokken lige præcist 8:04 …

2011/02/08/004.jpg

… klokken lige præcist 8:10 …

2011/02/08/005.jpg

… samt klokken lige præcist 8:20 …

2011/02/08/006.jpg

… hvor solen for alvor var kommet fri af trætoppene.

Der er for øvrigt relativt lunt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde plus 5,0 grader og vinder har taget kraftig af i forhold til den styrke, hvormed den foldede sig ud i nat.

Stormvejr


Hverdagen.

Vinden begyndte at tage til i løbet af i går aftes og det blæste allerede kraftigt, da min Skat og jeg gik i seng, men vinden har i den grad taget til i styrke i løbet af natten og vi er begge to blevet vækket flere gange i løbet af natten, fordi vinden har taget i huset eller har slået imod soveværelsets vindue, lige som vi også har kunne høre, hvordan forskellige ting har fløjet hen ad parkeringspladsen.

Så derfor er vi ikke spor forbavset over, at politiet i Midt- og Vestsjællland her til morgen fraråder alle former for unødvendigt udkørsel samt advarer om nedfaldne grene, tagsten og lignede samt væltede træer, og at broerne, der forbinder Sjælland med henholdsvis Fyn samt Sverige har været lukket for alle former for køretøjer og her til morgen stadigvæk er lukket for vindfølsomme køretøjer.

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2011/02/07/001.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kyllingkød samt nogle fint snittet cherrytomater og en fint snittet grøn peberfrugt …

2011/02/07/002.jpg

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask, hvilket er mere end dejlig en dag som i dag, hvor vi begge to er rigtigt godt gammeldags trætte efter en lang og anstrengende arbejdsdag.

Synet


Hverdagen.

Jeg har altid og jeg gør det for øvrigt stadigvæk tilladt mig at undre mig over, hvordan det kan være er nogles tid er meget mere værd end anders tid … tag nu for eksempel i dag, hvor vi skulle have vores lejlighed synet i forbindelse med opstarten af den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i hele vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed, begynder.

For tre og en halv uges tid siden torsdag den 13. januar 2011 lå der et brev i vores postkasse, hvori der står, at vores lejlighed vil blive synet i dag mandag den 7. februar 2011 imellem klokken 12:00 og 16:00. Jeg har lige fra start af nægtet at tro, at det kunne tage fire timer og det gjorde det sørme heller ikke, for de to, der skulle stå for synet, ankom klokken 15:35 og de gik klokken 15:45.

Dermed har min skat og jeg så lige spildt tre og en halv time af vores liv på at vente på de to herrer, der skulle syne vores badeværelse samt køkken, for selv om vi var hjemme, kunne vi jo lige som ikke gå i gang med noget, vi ikke kunne stoppe med på lige præcist det tidspunkt, de ringede på vores hoveddør.

Nå … vores badeværelse samt køkken blev synet, og vi kan slippe med at skulle ydelægge bunden af skabet under vasken, hvilket, vi så synes, er meget billigt sluppet, men det skyldes jo så også, at vi ikke går ind for "brug-og-smid-ud-livstilen" og at vi derfor ikke vil gå med til, at alle de både lodrette samt vandrette vandrør, vi selv har betalt for i dyre domme at får udskiftet i forbindelse med moderniseringen af vores køkken, skal udskiftes igen.

Vi kan gå med til, at alle de gamle rør, der er i nedslidte samt i stykker, skal udskiftes, men at udskifte alle de nye rør, der intet fejler, bare for at håndværkerne skal kunne tjene nogle ekstra penge, det ser vi absolut ingen grund til og slet ikke, når vi skal betale ekstra for det. Det her "cirkus" bliver som ment allerede mere end dyrt nok, det behøver altså ikke at blive dyrere bare fordi entreprenøren gerne vil øge sin omsætning.