… kan det, jeg lige om lidt går i gang, hvis mere end godt kaldes …
Nytårsdag, da min Skat og jeg pillede pynten af juletræet, syntes vi begge to, at det var en rigtigt god ide at samle alle de løse kroge i et låget til en lille papæske. Det synes jeg så bare ikke lige nu, hvor jeg skal til at putte dem på plads … for de har da godt nok traditionen tro filtret sig rigtigt sammen og derfor ligger de lige nu i en stor samlet bunke, det er mere end svært at få bare en enkelt løs krog ud af.
Enten skal jeg skille dem alle sammen ad nu eller også så skal vi gøre det, når vi skal bruge dem igen i forbindelse med vi pynter årets juletræ, og den sidste mulighed er vel egentlig bare at udsætte løsningen af denne "hyggelige" lille udviklingsopgave. For det skal jo lige som gøres på et eller andet tidspunkt, da vi ikke rigtigt kan bruge krogene, så længe de hænger sammen på denne måde.