Dagsarkiv: fredag, 11. februar 2011, 21:00

Et araknofobisk halstørklæde


Hverdagen, Håndarbejde.

Jeg fik ideen til det sorte hæklede araknofobisk halstørklæde …

2011/02/11/201.jpg

… jeg lige har hæftet de så absolut allersidste ender på, allerede den gang jeg hæklede de første af de flade hæklede edderkopper samt Hannibal og Hanibaline, men det var første i sidste uge, jeg gik i gang med at hækle det.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, da det nu en gang er den slags, jeg allerbedst kan lide at fremstille blandt andet fordi jeg godt kan lide at have noget, alle andre ikke har, og jeg har brugt fire nøgler sort ( farve nummer 502000 ) "ID bomuldsgarn 8/4" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark samt 24 grønne plastik perler fra Tiger.

Aftens menu …


Hverdagen.

… burgerboller …

2011/02/11/101.jpg

… der er fyldt med kyllingburger, der er smagt til med peber og salt, samt skiver af cherrytomater og en rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup …

2011/02/11/102.jpg

… nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask, hvilket min Skat og jeg er mere end glade for i aften, da vi begge to lige nu er mere end klare til at blive puttet i seng samt sove mindst fem kvarter i timen.

Dagdrømmende badeand


Hverdagen, Ænder.

I går formiddags, da jeg mødte min Skats tante inde i Roskildes centrum, fortalte hun mig, at hun lige har fejret sin 80 års fødselsdag. Normalt plejer min Skat og jeg ikke at være på fødselsdagsgave med hverken hende eller hendes for længst voksne stadigvæk hjemmeboende datter, men vi plejer dog at sende et fødselsdagskort til dem begge to og vi gav min Skats tante en lille gave, da hun fyldte 75 år.

Hvis jeg må have lov til at være 100% ærlig, så havde jeg altså fuldstændigt totalt glemt, at min Skats tante havde fødselsdag den 1. februar samt at hun fyldte rundt. Jeg huskede godt nok i slutningen af januar, at det var ved at være på tide, at jeg skulle skrive samt sende et fødselsdagskort til hende, men på grund af alle de mange andre meget forskellige praktisk opgaver blandt andet alle dem i forbindelse med den del af den igangværende udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed og som går i gang på mandag den 14. februar 2011, så lykkedes det desværre for mig at glemme hendes fødselsdag.

🙁

I går formiddags fik jeg så ønsket min Skats tante lettere forsinket tillykke med fødselsdagen, da vi talte sammen, og da hun fortalte mig, at hun samler på nisser, tænkte jeg, at hun måske vil blive glad for et bestemt par hæklede grydelapper, der ligger i mit lille lager af hjemmefremstillede gaver.

Nu har der aldrig været ret langt fra ide til handling hos mig, for de to størrelser går nærmet hånd i hånd, så i går eftermiddags fandt jeg grydelapperne frem samt pakket dem ind og i formiddags gik jeg så ind til Roskildes centrum for dels at handle lidt ind, så min Skat og jeg kan nøjes med at handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej samt Netto på Holbækvej i aften, og dels for at putte min Skats tantes fødselsdagsgave i hendes postkasse.

Når nu jeg alligevel var gået ind til Roskildes centrum, så kom jeg lige til at besøge Bahne igen i dag, for jeg var blevet enige med mig selv om, at jeg simpelthen bare må give denne dagdrømmende badeand …

2011/02/11/001.jpg

… et nyt kærlige hjem også selv om jeg starter med at pakke den ned, så den ikke kommer til at tage skade eller på andre måder kommer til at lide overlast, når håndværkerne går i gang i vores lejlighed på mandag, men den er simpelthen bare så sød og så får den mig til at drømme om tidlige solopgange, lange lyse varme dage samt sene solnedgange.

Den er fra Designroom Gruop nærmere bestemt deres Bud serie med midi ducks, og den var sat ned fra 79,95 kroner til en rund tyver.

Så nu er min lille samling af badeænder samt ænder til bade allerede blevet udvidet med ikke mindre end atten nye badeænder i indeværende år, og rent faktisk er det sket indenfor kun to små ugers tid. For det var fredag den 28. januar, jeg købte årets fem første badeænder og allerede dagen efter købte jeg seks sjove badeænder. Jeg købte to sjove badeænder i fredags, jeg købte fire badeænder i går så er der badeanden jeg købte i dag.

Hvis jeg forsætter med at give badeænder samt ænder til bad et nyt kærligt hjem i dette tempo, hvor mange kan det mon så blive til i løbet af et års tid ?

Så er det næsten lige før …


Hverdagen.

… det er weekend, for hvis min Skat er meget heldig, så har han lige taget hul på indeværende uges allersidste arbejdsdag.

Det er også næsten lige før, at den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed, går i gang. For det sker allerede på mandag den 14. februar 2011 og så går der cirka tre ugers tid, før vi igen har brugsvand samt afløb i vores hjem. Indtil da er vi henvist til en skurvogn for enden af vores blok, så det skal jo nok på en eller anden måde blive rigtigt spændende.

Lige nu har jeg det sådant, at de næste tre ugers tid simpelhen bare skal overstås så hurtigt som muligt, selv om jeg jo udemærket godt ved, at de nok kommer til at gå langsomt. For vi kan jo ikke komme til at danne os et overblik over ødelæggelserne samt hyre håndværker til at udbrede de skader, vi ikke selv kan klare at ordne, og vi kan ikke komme til at leve et normalt hverdagsliv igen, før dette "cirkus" er overstået, og kunne jeg hoppe de næste tre ugers tid over, så gjorde jeg det altså.

Det ville jo så også have den fordel, at vi dermed ville komme næremere på vores påskeferie, som der lige præcist i dag "kun" er ni hele uger samt en enkelt arbejdsdags tid til, hvis min Skat ellers får mulighed for at holde tre ferie- eller flexdage eller han bare i det mindste kan få lov til at arbejde hjemmefra de tre første hverdage i selv påskeugen.