Jeg er stadigvæk meget svimmel, men kvalmen er dog på retur og min madlyst er så småt ved at vende tilbage, så i løbet af dagen har jeg både fået en skrive rugbrød til morgenmad samt til frokost og to små bananer. Hertil aften skal jeg have kogte rosekål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber samt nogle skriver rugbrød …

… det skal dog ikke gå ud over min Skat, at jeg stadigvæk ikke har lyst til mad, og derfor får han pastaskruer, samt resten af det godt krydderet hakket oksekød i tomatsovs fra i går samt nogle skriver rugbrød.

Min læge kunne ikke give mig en tid i går og derfor fik jeg en i dag klokken 15:15. Jeg er lige kommet hjem over fra hende og nu har jeg lært de nemme øvelser, som jeg selv skal gøre for at få de små krystaller i begge mine ører på plads, og tror mig hvis ikke jeg er svimmel i forvejen, så bliver jeg det, når jeg udfører disse øvelser. Jeg kan dog trøste mig selv med, at for hvert svimmelhedsanfald er jeg lidt tættere på, de små krystaller er kommet på plads

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Askeonsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Imodsætning til hvad mange tror, så begynder fasten ikke med Fastelavnssøndag, Fastelavnsmandag eller Hvidetirsdag, der i dag er kendt som Den Store Pandekagedag, men derimod med Askeonsdag og den varer så indtil Påskedag. Så i mordsætning til hvad mange tror, så falder Askeonsdag altid onsdag efter fastelavn og altså ikke onsdag i påskeugen.

Det er altså Askeonsdag, der indleder den fyrre dage lange udgave af den kristne faste, der dog fortrinsvis afholdes af katolikkerne. I hele fasten altså lige fra Akseonsdag til Påskedag opfordres de rettroende til på en særlig intensivt måde at bede, faste samt gøre gode gerninger.

Nu er der vel så nogen, der med rette vil fortælle mig, at der ikke er 40 dage, men der imod 45 dage fra og med i dag samt til og med Påskedag, men det skyldes, at man ikke skal faste om søndagene.

Det er uvist, hvor langt tilbage traditionerne med Askeonsdag går, men de ældste skriftlige kildeomtale af den går tilbage til år 960, og i år 1091 indfører Pave Urban den 2. Askeonsdag som fast tradition i hele den katolske verden.

Askeonsdag falder altså altid onsdag efter Fastelavnssøndag, og da Fastelavnssøndag er den syvende søndag før Påskedag, kan Askeonsdag falde så tidligt som den 4. februar og så sent som den 10. marts.

Askesonsdags højdepunkt er, når menigheden ved dagens messe går op til alteret, hvor de får tegnet et lille kors på panden med aske eller de får strøet lidt aske i håret. Denne asken stammer fra det foregående års palmesøndags palmegrene ( der i Danmark dog er erstattet af buksbomgrene ), der bliver brugt med henvisning til Jesu indtog i Jerusalem, de bliver så efter endt palmesøndagsmesse gemt og senere brændt. Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og altså anvendt til Askeonsdag det følgende år, hvor den symboliserer, at menneskerne er skabt ud af støv og at de skal blive til støv igen. Asken minder også om, at mennesket intet er uden Gud og dermed er asken et kald til omvendelse.

Nu skal kun de faste, der faste kan, og i en tid, hvor mange har meget fokus på menneskernes værdi og mange på det nærmeste har ophøjet sig selv til guder, er det måske sundt at minde os selv om, at vi kommer fra støvet.

Så hvis man ikke kan klare at faste på traditionelt vis, kan man jo altid nøjes med at undvære nogle få af den morderne dagsligedagens mange gode, det kan for eksempel være de mange timer foran computeren eller fjernsynet, eller det daglige forbrug af alkoholiseret drikke, sukker- eller tobaksvarer.