Arkiver

Nærig ? – Del 3


Hverdagen.

Min Skats farmor sov jo som bekendt stille ind den 27. april i år. Hun blev bisat den 1. maj i år og i onsdags blev hendes urne sat ned i familiegraven på Sankt Ib´s Kirkegård her i Roskilde. Hvilket vel ikke kunne være mere naturligt, da hendes mand, deres søn og et af hendes mands børnebørn allerede har fundet deres sidste hvile i den grav.

Lige siden Farfars bortgang og lige indtil Farmors bortgang har det været hende, der har stået som ejer af denne familiegrav. Det har også været Farmor og kun hende, der har betalt for alle udgifterne i forbindelse med fornyelse, granudsmykning samt vedligeholdelse af graven, men det har hun jo af helt naturlige årsager ikke længere mulighed for gøre.

Da det var min Skat, der underskrev diverse dokumenter samt papirer hos bedemanden, er det nu blevet ham, der fremover står som ejer af familiegravstedet og derfor bliver det også frem over ham, der skal stå for alt, hvad der kommer af udgifter i forbindelse med fornyelse, granudsmykning samt vedlige-holdelse af graven, men dette synes han og jeg ikke er en helt retfærdigt løsning på det "problem".

Min Skat og jeg kan simpelhen ikke fatte, hvorfor det er ham, der fremover skal betale hele gildet og de fem andre arvinger eller skal jeg heller kalde dem for efterladte intet skal betale.

Farmor har seks arvinger eller skal jeg heller kalde dem for efterladte … to biologiske børnebørn, et stedbarn, der godt nok er næsten lige så gammel som hendes selv, da han er 85 år, og tre stedbørnebørn, men da deres biologiske farmor døde, længe før de blev født, har de aldrig haft anden farmor end Farmor. Min Skat og jeg mener, at det vil være mest retfærdigt, hvis alle seks arvinger og dermed efterladte deles om de fremtidige udgifter i forbindelse med fornyelse, granudsmykning samt vedligeholdelse af graven, men vi er også godt klar over, at cirka halv delen af de fem andre er af en hel anden opfattelse ( læs: de vil nok under ingen som helst omstændigheder betale noget som helst ).

Her vil jeg lige have lov til at fortælle følgende … da min far døde, efterlod han sig fire børn. Selv om det var mig, der underskrev alle dokumenter samt papirer hos bedemanden og det derfor er mig, der står som ejer af familiens gravsted, så er det for os alle fire fuldstændigt 100% fuldt ud helt naturligt, at vi dels om alle udgifterne i forbindelse med fornyelse, granudsmykning samt vedligeholdelse af vores familiegrav. Det er jo trods alt vores alle fires morfar, mormor, moster, mor og far, der har fundet deres sidste hvile i den grav.

For min Skats familie vedkommen, er de fire personer, der ligger i deres familiegrav, farfar, farmor, far og fætter til to af dem. Farfar, stedfarmor, farbror samt fætter til tre af dem og far, stedmor, lillebror samt søn til den sidste. Så der er ingen af de seks arvinger og dermed efterladte, der ikke har et meget nærstående familieforhold til de afdøde, der ligger i den grav.

Som jeg var inde på i onsdag, så er der visse personer i denne kære familie, der er mere nærige end andre. Det er da godt nok flot, at hele den ene gren af familien kan give et engangsbeløb på 700,00 kroner til Farmors minde, eller er det nu også det ?

Min Skat har lige modtaget en faktura på 1.092,00 kroner til dækning af udgifterne for renholdelse af familiegravstedet i indeværende år. Fakturaen, der dækkede pålægningen af gran ved juletid sidste år, er på 621,00 kroner.

Prøv så at lægge de to beløb sammen samt gang dem med de 16 år, som vi stadigvæk har brugsretten til familiegravstedet og husk så også lige at der jo nok kommer en lille prisstigning på hvert år, så når vi op på et pænt højt beløb. Divider så dette beløb med seks, da der jo er seks arvinger eller skal jeg heller kalde dem for efterladte, og sammenlign så dette beløb med engangsbeløbet på 700,00 kroner. Så er der godt nok billigt enda meget billigt den gren af familien kommer til at slippe.

Det kan simpelhen ikke være rigtigt, at nogle skal slippe billigere end andre eller skrevet på en anden måde … at nogle skal betale meget mere end andre, så derfor har min Skat og jeg med hensyn til familiens gravsted nu fået ordnet følgende …

Familiegravstedet er nu blevet fornyet med yderligere fire år, så vi dermed har brugsretten til det frem til og den 31.12.2029, det koster 1.688,00 kroner. Vi har bestilt og modtaget en faktura, der skal dække alle udgifterne i forbindelse med fornyelse, granudsmykning samt vedligeholdelse af graven i den samme periode, det vil sige for tyve år, hvilket koster 49.470,00 kroner.

I løbet af i dag aflevere jeg disse to fakturaer til Farmors advokat, så han kan betale dem ud af Farmors bos pengekasse. Dermed kommer det i hvert fald i de næste tyve år til at være Farmor og kun hende, der kommer til at betale for udgifterne i forbindelse med fornyelse, granudsmykning samt vedligeholdelse af familiens gravsted.

Dermed slipper alle Farmors arvinger eller skal jeg hellere kalde dem for efterladte for at have udgifter i forbindelse med fornyelse, granudsmykning samt vedligeholdelse af graven i de næste tyve år.

Hvad der så sker med familiegravstedet efter disse tyve år, det må familien så i fællesskab tage stilling til til den tid, men lige nu og her har vi fået løst "problemet" med, at der er nogle, der gerne vil have et familiegravsted samtidigt med de bare ikke vil betale noget som helst for at have det.